Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Sagen omhandler en klage over Miljøstyrelsens afslag på dispensation til opsætning af en pavillon til salg af is inden for et fredskovspligtigt areal på matr. nr. F1 i Varde Kommune. Ejendommen, der er pålagt fredskovspligt, er beliggende ved Letbæk Mølledam og består af ca. 50,5 hektar fredskov. Den ansøgte placering er på et åbent græsareal nord for A2, hvor der tidligere har ligget staldbygninger med eksisterende el- og vandtilslutning.
Miljøstyrelsen meddelte afslag i medfør af Skovlovens § 11, stk. 1 og Skovlovens § 38. Styrelsen lagde vægt på, at etablering af et ishus ikke varetager et overordnet samfundsmæssigt hensyn, der vejer tungere end hensynet til at bevare arealet som fredskov. Desuden vurderede Miljøstyrelsen, at byggeriet ville medføre udøvelse af ny privat virksomhed uden tilknytning til ejendommens eksisterende bygningsmasse syd for A2, og at klager ikke havde godtgjort, at alternative placeringsmuligheder ikke var mulige.
Ejendommens ejer påklagede afgørelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet den 22. februar 2021. Klager anførte, at der ikke findes reelle alternative placeringsmuligheder uden for fredskov eller i forbindelse med den eksisterende bygningsmasse syd for A2. Klager fremhævede, at de eksisterende staldbygninger er uegnede grundet rotteangreb, og at en placering her ville være trafikmæssigt usikker ved et skarpt sving. Varde Kommunes vejmyndighed støttede den ansøgte placering nord for A2 af trafiksikkerhedsmæssige årsager.
Klager argumenterede desuden for, at alt færdsel er koncentreret om området nord for A2, hvor søen danner ramme om et bredt rekreativt liv. Det blev anført, at skoven i mange henseender udnyttes som statsskov, og at klager har bidraget til at fremme friluftslivet i området med stisystemer, bænke, bålplads og madpakkehus. Klager henviste til Skovlovens § 1 og Skovlovens § 2 og påpegede, at kommuneplanen udlægger området til rekreativt formål, hvilket Varde Kommune har støttet med en landzonetilladelse. Klager foreslog desuden, at en dispensation kunne indeholde vilkår om nedtagning af pavillonen, hvis den ikke længere anvendes til salg af is.
Miljøstyrelsen fastholdt sin afgørelse og bemærkede, at Varde Kommunes landzonetilladelse var givet på vilkår om, at al adgang til ishuset skulle ske via eksisterende ind- og udkørsler, hvilket forudsætter, at vejbanen kan krydses under overholdelse af vilkårene. Styrelsen fandt ikke, at der var indkommet yderligere oplysninger vedrørende rotteproblemet. Selvom styrelsen anerkendte, at fredskoven i et vist omfang kan sammenlignes med driften af en offentlig skov, vurderede den, at en lignende bygning med samme formål ikke ville kunne opnå dispensation i offentligt ejede skove. Endelig bemærkede Miljøstyrelsen, at en dispensation ville kunne skabe uønsket præcedens og foreslog, at en kortvarig opstilling af en mobilvogn til salg af is ikke ville kræve dispensation fra skovloven.
Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Miljøstyrelsens afgørelse af 26. januar 2021 om afslag på dispensation til opsætning af en pavillon til salg af is inden for fredskov på matr. nr. F1 i Varde Kommune. Nævnet fandt, at en besigtigelse af ejendommen ikke var nødvendig, da sagen var tilstrækkeligt oplyst.
Nævnet lagde vægt på, at praksis for dispensationer efter Skovlovens § 38 er restriktiv. Dispensation gives kun, hvis det ansøgte ikke kan placeres andre steder end i fredskov, og hvis de samfundsmæssige hensyn, der er forbundet med byggeriet, er vigtigere end hensynet til at bevare fredskoven. Samfundsmæssige hensyn omfatter typisk etablering af vejanlæg og ledningsanlæg til forsyning af el, gas og vand, samt råstofforsyning.
Miljø- og Fødevareklagenævnet vurderede, at der ikke var tale om et særligt tilfælde, der kunne begrunde en dispensation til det ansøgte. Nævnet lagde vægt på den restriktive praksis på området og den uønskede præcedens, en dispensation ville kunne få. En pavillon til salg af is opfylder ikke et overordnet samfundsmæssigt formål i Skovlovens § 1's forstand, der vejer tungere end hensynet til at bevare fredskoven. Desuden blev pavillonen betragtet som privat virksomhed, der ikke er nødvendig for skovdriften på ejendommen, jf. Skovlovens § 11, stk. 1.
Klagerens anbringender vedrørende manglende alternative placeringsmuligheder og sammenligningen med statsskov kunne ikke føre til et andet resultat. Det indbetalte klagegebyr blev ikke tilbagebetalt. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17 og Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Skovlovens § 64.

En bred politisk aftale baner vej for statslige energiparker på land og sikrer milliarder i kompensation til naboer og lokalsamfund.



Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Miljøstyrelsens afslag på en ansøgning om lovliggørende dispensation til et udhus og ophævelse af fredskovspligt på en ejendom i Kolding Kommune. Ejendommen, der er på ca. 1,5 ha, har et fredskovspligtigt areal på ca. 0,5 ha, hvoraf den østlige del med bolig og udhus er fredskov.
Udhuset, der er ca. 100 m², blev opført mellem 2008 og 2010 uden forudgående tilladelse efter skovloven. Ifølge klager har arealet, hvor udhuset er placeret, i generationer fungeret som have og gårdsplads. Udhuset anvendes til opbevaring af brænde, maskiner og som værksted, hvilket er nødvendigt, da boligens eneste varmekilde er et brændefyr.
Klageren anførte, at fredskovspligten ikke har været håndhævet på ejendommen i over 100 år, og at myndighederne derfor har mistet retten til at håndhæve den. Klageren henviste til, at der er mulighed for at ophæve fredskovspligten i henhold til skovlovens regler, og at der er et reelt behov for udhuset til driften af ejendommen og opvarmning af boligen. Klageren fremhævede også, at ejendommen har gennemgået omfattende moderniseringer og entreprenørarbejde godkendt af offentlige myndigheder uden hensyntagen til fredskovspligten. Det blev desuden anført, at arealet ikke er egnet til skov, og at det ligger i udkanten af skoven ud til offentlig vej, hvilket ifølge klageren giver mulighed for ophævelse af fredskovspligten.
Danmark skal være et foregangsland i den grønne omstilling, og vi er nu et skridt tættere på, at de første energiparker kan realiseres.
Minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin vil med en ændring af planloven give kommunerne mulighed for at placere nye boliger i det åbne land, fx når boliger må nedrives i forbindelse med etablering af grøn energi eller udvidelse af motorveje mv.
Miljøstyrelsen begrundede sit afslag med, at der kun gives dispensation til byggeri eller ophævelse af fredskovspligt, hvis der ikke kan findes en placering uden for fredskov, og hvis hensynet til overordnede samfundsmæssige formål vejer tungere end hensynet til at bevare arealet som fredskov. Styrelsen fandt ikke, at der var tale om et samfundsmæssigt formål, og at der ikke forelå særlige grunde til en lovliggørende dispensation efter Skovloven § 11, stk. 1 eller ophævelse af fredskovspligt efter Skovloven § 6, stk. 1. Miljøstyrelsen bemærkede, at selvom en del af ejendommen historisk har været tjenestejord og have, er den stadig omfattet af fredskovspligt og dermed forbud mod yderligere byggeri. Styrelsen anerkendte dog, at der potentielt kunne gives dispensation til et brændeskur på maksimalt 25 m² til opbevaring af brænde, men ikke til værksted eller traktorgarage på en så lille fredskov.

Miljø- og Fødevareklagenævnet traf oprindeligt afgørelse den 6. juli 2020 om at stadfæste Miljøstyrelsens påbud af 5. ju...
Læs mere
Sagen omhandler en klage over Fredningsnævnet for Københavns afgørelse af 18. december 2017, der gav dispensation til op...
Læs mereLovforslag om etablering af naturnationalparker og obligatorisk digital kommunikation