Planklagenævnets afgørelse om lokalplan nr. 546, Parkanlægget Borgvold ved Hans Tausens Alle og Nørresø i Viborg

Planklagenævnets kompetence

Planklagenævnet kan tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter planloven, jf. Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Dette omfatter spørgsmål om lovlighed og gyldighed af afgørelser, fortolkning af lovbestemmelser og overholdelse af forvaltningsretlige grundsætninger.

Inddragelse af offentligheden

Klagerne gjorde gældende, at borgerinddragelsen var mangelfuld, og at der burde have været afholdt et borgermøde. Lokalplanforslaget havde været i offentlig hørring i 4 uger fra den 5. november 2020 til den 3. december 2020. Kommunen havde dermed overholdt kravet om offentlighedsperiode i Planloven § 24, stk. 5. Nævnet bemærkede, at kommunen ikke er forpligtet til at afholde et offentligt borgermøde efter planloven. Klagepunktet blev derfor ikke imødekommet.

Beslutningsgrundlaget for lokalplanen

Klagerne anførte, at medlemmerne af Teknisk Udvalg ikke var fyldestgørende orienteret om skøjtebanens arealstørrelse, anlægs- og driftsomkostninger samt CO2-udledning. De påpegede også en uforklaret forøgelse af servicebygningens størrelse. Reglerne for materiale til politiske beslutningstagere fremgår af Lov om kommunernes styrelse § 8, stk. 4 og Lov om kommunernes styrelse § 20, stk. 3. Planklagenævnet har som udgangspunkt ikke kompetence til at efterprøve tilstrækkeligheden af disse oplysninger, medmindre de vedrører hensyn, der skal inddrages efter lovgivningen.

Nævnet fandt ikke, at lokalplanen led af væsentlige retlige mangler, da oplysninger om størrelse på skøjtebane/aktivitetsplads, CO2-udledning og omkostninger til anlæggelse og drift ikke er lovpligtige at inddrage i beslutningen om vedtagelse af en lokalplan. Klagepunktet blev derfor ikke imødekommet.

Afsluttende bemærkninger

Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales ikke, da nævnet ikke gav klager medhold, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3.

Planklagenævnet frifundet

Planklagenævnet er frifundet for en borgers påstand om, at nævnet skulle tilpligtes at genoptage behandlingen af en sag om kommuneplantillæg nr. 2017-34 i Horsens Kommune.

Sagens forløb

Kommunen igangsatte planlægningen for vindmølleprojektet i september 2015 og gennemførte en foroffentlighedsfase fra maj til juni 2016. I januar 2017 blev der sendt en partshøring til klager 2 vedrørende VVM-redegørelsen, som konkluderede en øget risiko for landingsbanen.

Planforslagene blev vedtaget den 21. februar 2017 og var i offentlig høring fra den 24. februar til den 21. april 2017. I høringsperioden modtog kommunen 43 høringssvar, herunder fra klagerne, der blandt andet fremhævede problemer med landingsbanen. Det offentliggjorte lokalplanforslag indeholdt en fejl med en manglende figur 9 og en fejlagtig billedtekst til figur 10. Disse fejl blev rettet i den endeligt vedtagne lokalplan.

Den 13. juni 2017 vedtog Ringkøbing-Skjern Kommune endeligt lokalplan nr. 405 og kommuneplantillæg nr. 68. Ved byrådets behandling var et notat med resumé af indsigelser og forvaltningens forslag til besvarelse vedlagt, ligesom de fulde høringssvar var tilgængelige.

Kommuneplantillæg nr. 68 blev senere aflyst i forbindelse med vedtagelsen af kommuneplan 2017-2029 den 15. august 2017.

Klagerne uddybede deres klager flere gange, og kommunen kom med bemærkninger i juli 2020. Klagerne henviste til Århus-konventionens artikel 6, 7 og 8 vedrørende offentlig deltagelse og anførte, at kommunen ikke havde besvaret deres indsigelser tilstrækkeligt eller givet mulighed for at replicere. De fremhævede også, at høringsmaterialet var utilstrækkeligt på grund af de nævnte fejl. Klager 1 anførte desuden, at det var i strid med Århus-konventionen at planlægge vindmølleprojekter tæt på borgere, der påvirkes af støj og skyggekast, og nævnte konkrete eksempler på familier, der ville blive påvirket. Klager 2 anførte, at politikerne ikke havde haft et referat fra et møde om flyvepladsen, hvilket påvirkede beslutningsgrundlaget.