Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Sagen omhandler vedligeholdelsen af Åstrup Bæk, et offentligt vandløb i Horsens Kommune. En bredejer klagede over, at kommunen ikke havde vedligeholdt bækken i overensstemmelse med det gældende regulativ fra 1983. Klageren anførte, at den manglende vedligeholdelse havde ført til ændringer i vandløbets bundkote og forløb, nedbrudte brinker og oversvømmelser på ejendommen.
Klageren henvendte sig i oktober 2020 til Horsens Kommune og anmodede om, at kommunen som vandløbsmyndighed skulle påbyde sig selv at udføre den nødvendige vedligeholdelse. Efter en besigtigelse i november 2020, hvor kommunen anerkendte visse afvigelser fra regulativet, meddelte kommunen i en mail den 14. januar 2021, at den anså regulativet for overholdt med en planlagt oprensning. Samtidig afviste kommunen at udstede et påbud efter vandløbslovens § 54, da man ikke mente, der forelå et ulovligt forhold.
Klageren påklagede kommunens mail af 14. januar 2021 til Miljø- og Fødevareklagenævnet med følgende hovedpunkter:
Miljø- og Fødevareklagenævnet ophævede Horsens Kommunes afgørelse af 14. januar 2021 og hjemviste sagen til fornyet behandling. Nævnet fandt, at kommunens mail til klageren udgjorde en afgørelse om, at vandløbet var vedligeholdt i overensstemmelse med regulativet, jf. vandløbslovens § 27.
Nævnet lagde afgørende vægt på, at kommunens afgørelse var truffet i strid med det forvaltningsretlige officialprincip (også kaldet undersøgelsesprincippet). Princippet indebærer, at en myndighed har pligt til at sikre, at en sag er tilstrækkeligt oplyst, før der træffes afgørelse.
Horsens Kommune baserede sin afgørelse på en planlagt, fremtidig oprensning af bækken. På afgørelsestidspunktet forelå der ingen dokumentation for, hvordan vandløbets faktiske tilstand ville være oprensningen. Afgørelsen hvilede således på en formodning om et fremtidigt resultat og ikke på et faktisk og fyldestgørende grundlag. Da denne sagsbehandlingsfejl blev anset for væsentlig, blev afgørelsen ophævet, og sagen blev sendt tilbage til kommunen for at blive behandlet på ny på et korrekt oplyst grundlag.

Regeringen vil skrue hårdt op for bødestraffen til landmænd, der spreder gylle på frossen jord. Der skal sættes en stopper for den økonomiske fordel, der kan være i at risikere en bøde frem for at investere i større kapacitet i gylletankene.

Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage fra Danmarks Naturfredningsforening over Silkeborg Kommunes afgørelse om grødeskæring i Gudenåen. Sagen omhandlede kommunens beslutning om ikke at standse en igangværende ekstraordinær grødeskæring på strækningen mellem Silkeborg Langsø og Tange Sø i september 2020.
Silkeborg Kommune begrundede sin afgørelse med en udtalelse fra miljøministeren fra 2015, som tillader hyppigere grødeskæringer i "ualmindelige situationer" i henhold til et tillægsregulativ for Gudenåen. Kommunen anførte, at en kontrol af grødetilstanden og vandstanden den 19. august 2020 viste betydelig genvækst af vandplanter, hvilket nødvendiggjorde den ekstraordinære grødeskæring. Kommunen har tidligere foretaget ekstraordinære grødeskæringer i 2015 (to gange) og 2017.
Styrelsen for Patientklager udtaler kritik af både udskrivelsessygeplejen og hjemmeplejen i en sag om mangelfuld opfølgning på en 92-årig kvindes tilstand efter et hoftebrud.
Regeringen præsenterer en række justeringer af kommunalreformen for at styrke samarbejdet på tværs af sektorer og sikre højere kvalitet i de specialiserede velfærdsydelser.
Danmarks Naturfredningsforening anførte, at betingelserne for ekstraordinær grødeskæring ikke var opfyldt, da der ikke forelå ualmindelige forhold, og at den hyppige anvendelse af muligheden (fire gange på fem år) fratog situationen dens undtagelseskarakter. Klageren påpegede desuden, at der ikke var meddelt dispensation fra Naturbeskyttelsesloven § 3, og at der ikke var foretaget en habitatvurdering. Det blev også anført, at den ekstra grødeskæring ville påvirke vandløbets bevaringsstatus negativt, og at tillægsregulativet ikke var miljøvurderet og derfor ugyldigt. Endelig fremhævede klageren, at Gudenåen ikke havde opnået målopfyldelse efter vandområdeplanen, og at kommunen ikke måtte godkende projekter, der forringer vandløbets tilstand eller forhindrer målopfyldelse.
Gudenåen er et offentligt vandløb, der løber gennem flere kommuner, herunder Silkeborg Kommune. Strækningen fra Ringvejsbroen ved Silkeborg til Kongensbro ligger i Natura 2000-område nr. 49 "Gudenå og Gjern Bakker" og habitatområde nr. 45. Vandløbet er udpeget som beskyttet efter Naturbeskyttelsesloven § 3 og er målsat til god økologisk og kemisk tilstand i Vandområdeplanerne 2015-2021. Den samlede økologiske tilstand på dele af strækningen er dog vurderet som ringe.

Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en klage over Hørsholm Kommunes afgørelse om vedligeholdelsespligten for en ...
Læs mere
Miljø- og Fødevareklagenævnet har afvist at realitetsbehandle en klage over Norddjurs Kommunes afgørelse vedrørende vedl...
Læs mere