Ophævelse og hjemvisning af afgørelse om dispensation til sandfjernelse i Åstrup Bæk

Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en klage over Horsens Kommunes afgørelse af 11. januar 2021, hvor kommunen meddelte sig selv dispensation til at fjerne aflejret sand på en 65 meter lang strækning i Åstrup Bæk. Dispensationen blev givet i medfør af Naturbeskyttelseslovens § 3, stk. 1 og Naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 2.

Baggrund for dispensationen

Åstrup Bæk er et offentligt vandløb, der er beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens § 3. Klager, ejendommens ejer, havde henvendt sig til Horsens Kommune den 29. oktober 2020 og anført, at Åstrup Bæk ikke var vedligeholdt i overensstemmelse med regulativet, hvilket havde medført oversvømmelsesskader på klagers ejendom. Efter en besigtigelse den 19. november 2020, hvor det blev konstateret, at vandløbet afveg fra den fastsatte bundkote, ansøgte Horsens Kommune om dispensation til at oprense sand og etablere et sandfang.

Kommunen vurderede, at projektet ikke havde karakter af sædvanlig vedligeholdelse og derfor krævede dispensation. De mente, at etablering af sandfang ville have en naturforbedrende effekt og ikke væsentligt påvirke Natura 2000-områder eller bilag IV-arter, selvom odder, stor vandsalamander, flagermus, grøn mosaikguldsmed, spidssnudet frø, markfirben og grøn kølleguldsmed lever i området.

Klagerens anbringender

Klageren påklagede afgørelsen den 2. februar 2021 og anførte, at dispensationen var ugyldig og skulle ophæves. Klageren krævede en samlet stillingtagen til, hvordan Åstrup Bæk skulle lovliggøres efter vandløbsloven og naturbeskyttelsesloven. Klageren mente, at dispensationen foregreb andre afgørelser efter vandløbslovens § 54, og at kommunen havde forsømt sin vedligeholdelsespligt. Desuden gjorde klageren gældende, at der var sket en væsentlig mangel i form af manglende partshøring, da klageren ikke var bekendt med kommunens ansøgning om dispensation til etablering af sandfang.

Horsens Kommunes bemærkninger

Horsens Kommune fastholdt, at partshøringspligten ikke var tilsidesat, da klageren havde været bekendt med alle relevante oplysninger. Kommunen henviste til fælles besigtigelser og korrespondance, herunder et berigtiget besigtigelsesreferat, der specificerede, at sandpuden ikke skyldtes manglende vedligeholdelse. Kommunen mente, at klageren var bekendt med formålet med dispensationen, og at vilkårene ikke var i modstrid med vandløbsregulativet.

Miljø- og Fødevareklagenævnet har truffet afgørelse efter Naturbeskyttelseslovens § 3, stk. 1, jf. , og . Nævnet har begrænset sin prøvelse til at vurdere, om Horsens Kommune i tilstrækkelig grad har redegjort for, at oprensningen af Åstrup Bæk ikke vil medføre beskadigelse eller ødelæggelse af yngle- eller rasteområder for dyrearter optaget i .