Klage over afgørelse om projektændringer for biogasanlæg i Silkeborg – ikke miljøvurderingspligt

Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en klage over Silkeborg Kommunes indirekte afgørelse af 6. november 2020. Afgørelsen vedrørte en ændring af et projekt for et biogasanlæg på [A1], 8632 Lemming, hvor kommunen vurderede, at ændringerne ikke var omfattet af screeningspligt efter miljøvurderingsloven.

Klagen blev indgivet den 28. januar 2021 af en omboende, som anmodede om, at klagen blev tillagt opsættende virkning. Klageren anførte en række punkter til støtte for sin anmodning:

Klagerens anbringender

• VVM-redegørelsen forholder sig kun til et areal på 7.500 m², hvilket indebærer en reel udvidelse på 2.636,5 m².
• Projektændringen for biogasanlægget udgør en væsentlig ændring, som burde medføre en miljøvurdering fra Silkeborg Kommunes side.
• Det ændrede projekt indebærer et større anlæg end det, der oprindeligt lå til grund for VVM-tilladelsen.
• Projektet forventes at medføre væsentlige støj-, lugt- og trafikgener for de omkringliggende naboer.
• Projektet vil indebære et værditab for de omkringliggende ejendomme.

Silkeborg Kommunes afgørelse var et tillæg 3 til en byggetilladelse af 19. marts 2020. Det fremgik, at bygherre ønskede at opføre bebyggelse med et samlet grundareal på 10.136,5 m². Kommunen meddelte i den forbindelse dispensation fra lokalplan 15-009 § 6.1 til en overskridelse på 136,5 m², jf. Planloven § 19. Kommunen vurderede, at ændringerne ikke ville have væsentlige skadelige indvirkninger på miljøet og derfor ikke var omfattet af screeningspligt efter miljøvurderingsloven, jf. bilag 2, pkt. 13, litra a, samt at kravene i miljøgodkendelsen var forenelige med projektet.

Miljø- og Fødevareklagenævnet har truffet afgørelse om afslag på anmodningen om at tillægge klagen opsættende virkning. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8. Nævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Miljøvurderingsloven § 54, stk. 1.

Nævnets begrundelse for afslag på opsættende virkning

Nævnet bemærker, at en klage over en tilladelse med tilhørende miljøkonsekvensrapport som udgangspunkt ikke har opsættende virkning, jf. Miljøvurderingsloven § 53. Nævnet kan dog i særlige tilfælde beslutte, at en meddelt tilladelse ikke må udnyttes, eller at et påbud skal efterkommes. Vurderingen af, om en klage bør tillægges opsættende virkning, beror primært på, om det er overvejende sandsynligt, at der foreligger en væsentlig overtrædelse af loven. Derudover indgår risikoen for, at en udnyttelse af tilladelsen vil påvirke muligheden for fysisk lovliggørelse, hvis klageren senere får medhold.

Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt, at der i den konkrete sag ikke forelå forhold, der kunne begrunde en fravigelse af hovedreglen om, at en klage ikke har opsættende virkning. Klageren havde ikke fremsat anbringender, der gjorde det overvejende sandsynligt, at der forelå en væsentlig overtrædelse af miljøvurderingsloven eller anden lovgivning, eller at der ville ske uoprettelig skade, hvis klagen ikke blev tillagt opsættende virkning.

Nævnet understreger, at afslaget på opsættende virkning ikke begrænser nævnets adgang til at ændre eller ophæve afgørelsen om VVM-tilladelse på et senere tidspunkt. En eventuel udnyttelse af tilladelsen inden nævnets endelige afgørelse sker på bygherrens egen regning og risiko. Nævnet vil senere tage stilling til de spørgsmål, der er rejst i klagen.