Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Sagen omhandler en servicemedarbejder, der var ansat i et fleksjob på et universitet. Klageren, der er diagnosticeret med en generaliseret angsttilstand og en personlighedsforstyrrelse, blev ansat i 2017 med en række specifikke skånehensyn. Disse omfattede blandt andet en arbejdsuge på 9-12 timer, rutineprægede opgaver uden deadlines, fravær af larm og krav om maksimalt én opgave ad gangen i opstartsfasen.
I sommeren 2021 ændrede universitetet organiseringen af arbejdet i laboratorieopvasken, som var klagerens primære ansvarsområde. Da en kollega gik på pension, valgte ledelsen at ansætte to studentermedhjælpere til at varetage opvasken for at sikre et mere kontinuerligt flow i de travle laboratorier. Dette medførte, at klageren ikke længere havde de samme faste rutiner, hvilket hun oplevede som en overtrædelse af sine skånehensyn.
Der opstod herefter en konflikt mellem klageren og hendes afdelingsleder om, hvilke supplerende opgaver hun skulle varetage. Klageren sygemeldte sig i december 2021 som følge af den uforudsigelige arbejdssituation.
I løbet af sygeperioden forsøgte universitetet at omplacere klageren til en anden afdeling med nye opgaver, såsom:
Klageren og universitetet afholdt flere møder med deltagelse af jobkonsulenter og faglige repræsentanter for at drøfte en mulig tilbagevenden. Klageren fastholdt imidlertid, at hun ønskede at vende tilbage til sine oprindelige opgaver i laboratorieopvasken og afviste de nye opgavetilbud med henvisning til, at de ikke tilgodeså hendes behov for ro og forudsigelighed.
Klageren indbragte sagen for Ligebehandlingsnævnet med påstand om, at:
Ligebehandlingsnævnet traf afgørelse om, at universitetet ikke havde handlet i strid med Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 2.
Nævnet slog fast, at klagerens psykiske lidelser udgjorde et handicap i lovens forstand. Dog fandt nævnet det ikke godtgjort, at ændringen af hendes arbejdsopgaver var begrundet i hendes handicap. Ændringen var derimod baseret på saglige, driftsmæssige behov for at optimere laboratorieopvasken og løse personlige uoverensstemmelser i den oprindelige afdeling.
For så vidt angår afskedigelsen, vurderede nævnet, at universitetet havde opfyldt sin tilpasningsforpligtelse efter Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 2a.
| Vurderingstema | Myndighedens konklusion |
|---|---|
| Tilpasning | Universitetet tilbød relevante opgaver, langsom optrapning og specifikke skånehensyn. |
| Kompetence | Da klageren ikke kunne vende tilbage trods tilpasninger, var hun ikke længere disponibel. |
| Chikane | Der blev ikke fundet beviser for krænkelser relateret til handicappet. |
Nævnet lagde vægt på, at universitetet gennem et længere forløb med fire møder havde søgt at finde løsninger og alternative opgaver, som klageren imidlertid afviste. Da der ikke var udsigt til, at klageren kunne genoptage arbejdet inden for rimelig tid – selv med de foreslåede skånehensyn – var afskedigelsen berettiget. Universitetet blev derfor frifundet i alle klagepunkter efter Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 12, stk. 1.

Ny forskning fra NFA viser, at der er øget risiko for hjertekarsygdom eller diabetes blandt medarbejdere, der har været udsat for seksuel chikane på arbejdspladsen. Man kan dog ikke med sikkerhed konkludere, at chikanen er den direkte årsag.


Sagen omhandler en sygeplejerske, der blev ansat i psykiatrien i en region i 2008. Efter en periode med betydeligt sygefravær på grund af private forhold, fik klageren i slutningen af 2008 konstateret ADHD og i februar 2009 underrettet hun sin leder om diagnosen. Sygeplejersken arbejdede på en retspsykiatrisk afdeling, der var opdelt i to etager med forskellige patientprofiler: en etage med meget ustabile patienter (X) og en etage med mere stabile patienter (Y).
I foråret 2009 blev der afholdt en rundbordssamtale grundet klagerens omfattende sygefravær. Arbejdsgiveren foreslog en omplacering til en ældrepsykiatrisk afdeling eller den mindre belastende etage Y, da man vurderede, at klageren ikke kunne varetage rollen på etage X under de givne omstændigheder. Klageren blev efterfølgende sygemeldt, da hendes ADHD-medicin var svær at indstille.
Samarbejdsudvalget (SU) spiller en central rolle i at forebygge krænkende handlinger, seksuel chikane og sexisme. Artiklen gennemgår SU's opgaver, de lovmæssige rammer og hvordan man sikrer en krænkelsesfri kultur på arbejdspladsen.
En arbejdsgiver må ikke nægte at tage kvindelige lærlinge, fordi de er kvinder. Det slår Ligebehandlingsnævnet fast i afgørelse.
Efter en periode med delvis raskmelding vendte klageren tilbage til arbejdet, men blev placeret på etage Y. Der opstod her konflikter vedrørende:
I juni 2010 opstod en alvorlig hændelse med en patient, som klageren var kontaktperson for. Patienten udviste truende adfærd og ringede privat til klageren. Ledelsen og kollegerne kritiserede efterfølgende klageren for manglende dokumentation af patientens adfærd og for ikke at have informeret kollegerne om truslerne, hvilket blev anset for en sikkerhedsrisiko. Dette førte til en ny omplacering til en afdeling for psykotiske lidelser.
| Tidslinje | Begivenhed |
|---|---|
| Dec. 2008 | Klager får stillet diagnosen ADHD |
| Feb. 2009 | Ledelsen informeres om diagnosen |
| Apr. 2009 | Rundbordssamtale om sygefravær og påtænkt afskedigelse |
| Juli 2009 | Opstart på etage Y efter sygeforløb |
| Juni 2010 | Sikkerhedsepisode med patient og efterfølgende flytning |
| Dec. 2010 | Skriftlig advarsel for højt sygefravær |

Sagen omhandler en skolesekretær, der blev ansat ved en folkeskole i 2005. I foråret 2013 blev hendes voksne datter ramt...
Læs mere
En socialpædagog blev i 2012 ansat i en kommune på en institution for udviklingshæmmede. Forud for denne ansættelse havd...
Læs mere