Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Solrød Kommune meddelte den 16. december 2020 dispensation fra lokalplan nr. 301.9, Solrød Center Nordøst, til opsætning af to radioantenner på ejendommen A1, 2680 Solrød Strand. En nabo klagede over denne afgørelse.
Ejendommen A1 er omfattet af lokalplan nr. 301.9, Solrød Center Nordøst. Lokalplanens § 7.6 fastsætter, at der ikke må opsættes udvendige antenner, stålskorstene og lignende på bygningerne.
Ansøgeren, et vandværk, havde tidligere fået afslag på en lovliggørende dispensationsansøgning den 18. juni 2020 vedrørende opsætning af antenner på ejendommen A3, som ligger inden for samme lokalplanområde. Klageren havde den 30. oktober 2019 klaget over opsætningen af disse antenner, hvilket igangsatte en lovliggørelsessag.
Efter afslaget anmodede ansøgerens advokat den 1. juli 2020 om, at sagen skulle behandles af byrådet. Økonomi-, Teknik- og Miljøudvalget blev orienteret om sagen den 31. august 2020 og besluttede at forelægge den som en beslutningssag. Et udvalgsmedlem, der var Ti1 på vandværket, deltog ikke i mødet. Den 28. september 2020 besluttede udvalget, at en ny dispensationsansøgning med en ny placering skulle behandles af udvalget, og Ti1 blev igen vurderet inhabil og deltog ikke.
Kommunen modtog den 2. oktober 2020 en ny ansøgning om dispensation til opsætning af antennerne på ejendommen A1. Denne ansøgning blev behandlet af Økonomi-, Teknik- og Miljøudvalget den 16. november 2020, hvor udvalget besluttede at meddele dispensation. Ti1 deltog heller ikke i denne behandling på grund af inhabilitet.
Solrød Kommune begrundede sin dispensation den 16. december 2020 med en praksisændring, der skyldtes et ønske om at anvende automatisk måleraflæsning for at styre forbrug og undgå ressourcespild.
Planklagenævnet behandlede klagen over Solrød Kommunes dispensation til opsætning af to radioantenner. Nævnet vurderede to hovedspørgsmål: kommunens hjemmel til at give dispensation og overholdelse af reglerne om myndighedsinhabilitet.
Planklagenævnet har kompetence til at behandle retlige spørgsmål vedrørende kommunale afgørelser efter planloven, herunder spørgsmål om lovlighed, gyldighed, fortolkning af lovbestemmelser og overholdelse af forvaltningsretlige grundsætninger, jf. Planloven § 58, stk. 1, nr. 3.
Planklagenævnet fastslog, at opsætningen af antennerne ikke var i overensstemmelse med lokalplanens bestemmelser og derfor krævede dispensation i henhold til .
En kommune kan dispensere fra en lokalplan, hvis dispensationen ikke strider mod planens principper, eller hvis den tidsbegrænses, jf. Planloven § 19, stk. 1. Videregående afvigelser kræver vedtagelse af en ny lokalplan, jf. Planloven § 19, stk. 2. Principperne i en lokalplan omfatter typisk planens formål og anvendelsesbestemmelser, men sjældent detaljerede bebyggelsesregulerende bestemmelser, medmindre de er specifikt fremhævet.
Planklagenævnet vurderede, at lokalplanens § 7.6, som forbyder udvendige antenner, ikke udgjorde en del af planens principper. Dette skyldtes, at bestemmelsen er bebyggelsesregulerende og ikke er henvist til i lokalplanens formålsbestemmelse. Der var heller ingen andre holdepunkter for, at bestemmelsen havde en særlig betydning, der gjorde den til en del af planens principper. På denne baggrund fandt nævnet, at Solrød Kommune havde hjemmel til at give dispensation fra lokalplanens § 7.6.
Klageren anførte, at Økonomi-, Teknik- og Miljøudvalget havde tilsidesat fagekspertise og truffet en beslutning til fordel for et udvalgsmedlem. Planklagenævnet bemærkede, at spørgsmål om kommunale udvalgs delegation af kompetence er interne anliggender og ikke kan efterprøves af nævnet.
Nævnet konstaterede, at det pågældende udvalgsmedlem (Ti1), der var Ti2 på vandværket, var blevet vurderet inhabil og ikke havde deltaget i sagens behandling. Selvom der ikke findes udtrykkelige regler om myndighedsinhabilitet, har der udviklet sig en praksis med udgangspunkt i reglerne om personlig inhabilitet i Forvaltningsloven § 3. Nævnet fastslog, at det forhold, at et udvalgsmedlem har en ledende stilling hos ansøgeren, ikke i sig selv medfører myndighedsinhabilitet. Klagerens påstand om "politisk kammerateri og vennetjenester" var ikke nærmere beskrevet eller underbygget med sagens oplysninger. Der var heller ingen indikationer på, at andre udvalgsmedlemmer var personligt inhabile.
På baggrund af ovenstående kunne Planklagenævnet ikke give medhold i klagen over Solrød Kommunes afgørelse af 16. december 2020. Kommunens afgørelse står dermed ved magt.
Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Klagegebyret tilbagebetales ikke, da nævnet ikke har givet klageren medhold eller ændret afgørelsen.
SøfartsstyrelsenDer er nu mulighed for at anmode om dispensation fra havplanen til forskning, udvikling og test af grønne løsninger.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Helsingør Kommunes dispensation til at opstille en 30 meter høj gittermast til mobiltelefoni på en erhvervsejendom.
Energiklagenævnet har fastslået, at der er hjemmel til at opkræve omkostninger for fjernvarmeunitordninger, og har derfor ophævet Forsyningstilsynets tidligere afgørelse i en sag om Halsnæs Varme A/S.
I en ny solcellestrategi vil regeringen fortsætte med den markedsdrevne udbygning i stor skala, som de sidste tre år har tredoblet energi fra sol i Danmark. Det skal også være nemmere at sætte solceller på erhvervsejendomme og finde bedre løsninger på solcelle på tage i byområder.
Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Kolding Kommunes afgørelse om tilladelse til opsætning af solceller....
Læs mereNatur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Aalborg Kommunes afslag på dispensation til at opsætte antenner til ...
Læs mere