Planklagenævnets afgørelse om bebyggelsesplan og udstykning i Furesø Kommune

Sagen omhandler en klage over Furesø Kommunes afgørelse af 14. december 2020, hvor kommunen fandt, at en bebyggelsesplan/udstykningsplan for 26 rækkehuse på [A2]-[A3], 3500 Værløse, var i overensstemmelse med lokalplanen. En forening har klaget over denne afgørelse, og Planklagenævnet har behandlet spørgsmålet om, hvorvidt forholdet er umiddelbart tilladt efter lokalplanen, jf. Planloven § 18, eller om det kræver dispensation fra lokalplanens § 4.1 og § 4.1.2.

Planklagenævnet har truffet følgende afgørelse i sagen:

Udstykningsprincipper og lokalplanens formål

Planklagenævnet fandt, at udstykningsplanen ikke var i strid med lokalplanens § 1.1, da denne bestemmelse alene er en formålsbestemmelse og ikke en konkret regulering af udstykning. Nævnet bemærkede, at en lokalplans formålsbestemmelse afgrænser de formål, der skal varetages med planens øvrige bestemmelser, jf. Planloven § 15, stk. 1. Forhold, der ønskes reguleret, skal komme til udtryk i planens konkrete bestemmelser.

Lokalplanens § 4.1 fastsætter, at udstykning inden for delområde D kun må udføres i overensstemmelse med principperne vist på kort 4. Kortbilag 4 viser boligparceller udstykket med skellinjer parallelt med boligernes langside, hvilket skaber kiler, der ikke indgår i de enkelte boligparceller. Disse skellinjer har bindende virkning efter lokalplanens § 4.1. Da den ansøgte udstykningsplan fraviger disse parallelle skellinjer for visse adresser, hvorved de grønne kiler er blevet en del af boligparcellerne, fandt Planklagenævnet, at udstykningsplanen ikke er i overensstemmelse med lokalplanen. Forholdet kræver derfor dispensation, jf. Planloven § 19.

Boligparcellernes grundareal

Lokalplanens § 4.1.2 fastsætter, at der ikke må foretages udstykning eller arealoverførsel, der resulterer i boligparceller mindre end 160 m² for tæt lav bebyggelse. Det fremgik af ansøgningsmaterialet, at ingen af de ansøgte boligparceller havde et grundareal under 160 m². Planklagenævnet fandt derfor, at boligparcellernes grundareal var i overensstemmelse med lokalplanen og ikke krævede dispensation.

Afgørelse

Planklagenævnet ophævede den del af Furesø Kommunes afgørelse af 14. december 2020, der vedrørte overensstemmelsen med lokalplanens § 4.1. Dette betyder, at denne del af kommunens afgørelse ikke længere er gældende. Nævnet kunne ikke give medhold i den resterende del af klagen, hvilket betyder, at kommunens indirekte afgørelse om, at boligparcellernes grundareal er i overensstemmelse med lokalplanens § 4.1.2, fortsat gælder. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. .