Landsskatteretten: Manglende dokumentation for valutakøb medfører begrænset fradragsret

Sagen omhandler et selskabs fradrag for udgifter til køb af fremmed valuta i indkomståret 2017. Skattestyrelsen havde forhøjet selskabets skattepligtige indkomst med i alt 21.087.372 kr. på grund af manglende dokumentation for valutakøb fra såkaldte "lejlighedskunder" og en difference mellem bogførte beløb og interne rapporter.

Selskabet argumenterede for, at de omstridte transaktioner med "lejlighedskunder" skulle betragtes som salg af valuta til kunder, ikke køb fra leverandører, og at deres interne kassekvitteringer var tilstrækkelig dokumentation i henhold til Bogføringsloven § 9, stk. 1. Selskabet bestred også differencen mellem rapporter og balance, idet de fremlagde nye rapporter for en anden butiksafdeling og forklarede en del af differencen med interne overførsler og varelager.

Skattestyrelsen fastholdt, at transaktionerne med "lejlighedskunder" var køb af valuta, og at den fremlagte dokumentation var utilstrækkelig, da den manglede identifikation af leverandører og et fuldt kontrolspor, hvilket var et krav for fradragsret efter Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a og Bogføringsloven. Skattestyrelsen afviste oprindeligt fradrag for hele differencen på grund af manglende dokumentation.

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse vedrørende valutakøb fra uidentificerede "lejlighedskunder" på 7.748.130 kr. Retten fandt, at selskabet i skattemæssig henseende købte valuta, når det modtog fremmed valuta og betalte DKK. Dokumentationen for disse transaktioner blev anset for utilstrækkelig, da den manglede grundlæggende oplysninger om leverandører og et fuldt kontrolspor, jf. Bogføringsloven § 5 og Bogføringsloven § 4, stk. 2, samt tidligere praksis. Landsskatteretten henviste til, at der gælder basale mindstekrav til bilag, herunder identifikation af parterne, jf. den tidligere Bogføringsbekendtgørelse nr. 598 af 21. august 1990 § 11, stk. 4.

Landsskatteretten nedsatte dog forhøjelsen vedrørende differencen på 13.339.242 kr. med 12.028.140 kr. for interne valutakøb mellem selskabets afdelinger, da disse var indtægtsført i den anden afdeling. Yderligere 127.552 kr. blev godkendt for køb fra navngivne kunder med fremlagt identifikation. Fradrag for de resterende 624.591 kr. fra uidentificerede "lejlighedskunder" fra den anden afdeling og 558.959 kr. vedrørende varelagerstilgang blev dog nægtet på grund af manglende dokumentation. Samlet set nedsatte Landsskatteretten selskabets skattepligtige indkomstforhøjelse fra 21.087.372 kr. til 8.931.680 kr.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten behandlede sagen om selskabets fradrag for udgifter til køb af fremmed valuta i indkomståret 2017. Retten skulle vurdere, om selskabet havde dokumenteret afholdelsen og størrelsen af udgifterne tilstrækkeligt i henhold til gældende lovgivning.

Vurdering af valutakøb og fradragsret

Landsskatteretten fastslog, at selskabet, i skattemæssig forstand, køber fremmed valuta, når det modtager fremmed valuta og betaler DKK som modydelse. Dette medfører en udgift for selskabet, da varelageret forøges, og kasse- og bankbeholdningen formindskes. Retten henviste til sin tidligere afgørelse af 4. november 2020 (journalnummer LSR 21-0111081) vedrørende selskabet for indkomstårene 2015 og 2016. Bevisbyrden for afholdelse og fradragsberettigelse af en udgift påhviler som udgangspunkt den skattepligtige, jf. SKM2004.162.HR.

Afgørelse vedrørende lejlighedskunder (7.748.130 kr.)

Selskabet havde fratrukket udgifter til valutakøb fra "lejlighedskunder" (kundenr. L1xxxxx) på i alt 7.748.130 kr. i afdelingen på [adresse1]. Disse posteringer manglede identifikation af kunder/leverandører (navn, adresse eller andre identifikationsoplysninger).

Landsskatteretten fandt, at dokumentationen udelukkende beroede på bogføringsmæssige posteringer uden grundbilag, og at den ikke indeholdt de nødvendige oplysninger til at konstatere, at transaktionerne rent faktisk havde fundet sted. Retten lagde vægt på:

• Ordlyden i Bogføringsloven § 5 og Bogføringsvejledningen, juni 1999, afsnit 6.1, som kræver, at bilag skal indeholde nødvendige oplysninger for entydig og korrekt registrering.
• Landsskatterettens kendelse af 18. juli 2003 (SKM2003.441.LSR), som fastslog, at der gælder basale mindstekrav til grundbilag, herunder oplysninger om sælgers/købers navn og adresse, jf. den tidligere Bogføringsbekendtgørelse nr. 598 af 21. august 1990 § 11, stk. 4.
• Manglende kontrolspor, jf. Bogføringsloven § 4, stk. 2, da "Orders Report" og kassekvitteringer ikke hang sammen med underliggende bilag, der kunne bekræfte registreringerne.

Retten anså det derfor ikke for bevist, at transaktionerne havde fundet sted, og stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse om at nægte fradrag for dette beløb, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a.

Afgørelse vedrørende differencen (13.339.242 kr.)

Skattestyrelsen havde forhøjet selskabets skattepligtige indkomst med en difference på 13.339.242 kr. mellem bogførte valutakøb og fremlagte rapporter. I klagesagen fremlagde selskabet yderligere dokumentation for sin afdeling på [adresse2].

Landsskatteretten traf følgende afgørelse vedrørende differencen:

• Godkendt fradrag på 12.028.140 kr.: Dette beløb vedrørte valutakøb foretaget internt mellem selskabets to afdelinger ([adresse2] og [adresse1]). Da beløbet var indtægtsført i afdelingen på [adresse1], godkendte Landsskatteretten fradraget i overensstemmelse med Skattestyrelsens indstilling, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a.
• Godkendt fradrag på 127.552 kr.: Dette beløb vedrørte køb af udenlandsk valuta fra navngivne kunder/leverandører, hvor der var fremlagt identifikation (sygesikringskort, pas og/eller kørekort). Landsskatteretten fandt dette tilstrækkeligt sandsynliggjort og godkendte fradraget, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a.
• Nægtet fradrag for 624.591 kr.: Dette beløb vedrørte køb af valuta fra unavngivne "lejlighedskunder" i afdelingen på [adresse2]. Landsskatteretten nægtede fradrag af samme årsager som for lejlighedskunderne fra afdelingen på [adresse1] (manglende dokumentation og kontrolspor).
• Nægtet fradrag for 558.959 kr.: Dette beløb svarede til tilgangen i varelageret for 2017 (med en mindre uoverensstemmelse på 132 kr.). Da der ikke var fremlagt dokumentation for disse valutakøb, kunne fradrag ikke godkendes, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a.

Samlet resultat

Landsskatteretten ændrede Skattestyrelsens afgørelse, så forhøjelsen af selskabets skattepligtige indkomst samlet set nedsættes fra 21.087.372 kr. til 8.931.680 kr.