Fortolkning af direktiv 93/13 om urimelige morarenter i spanske realkreditaftaler og national domstols kompetence til tilpasning

Domstolen skulle tage stilling til, om EU-retten tillader en national ordning, hvor domstolene ikke ex officio kan prøve urimeligheden af et morarentevilkår i en forbrugeraftale, og om en national ret kan ændre indholdet af et urimeligt vilkår i stedet for blot at tilsidesætte det.

Domstolens vurdering

• Domstolen fastslog, at direktiv 93/13 er til hinder for en national ordning, der forhindrer domstolene i ex officio at prøve urimeligheden af et morarentevilkår i en forbrugeraftale.
• Domstolen præciserede, at EU-retten tilsigter at sikre en høj grad af beskyttelse for forbrugere, og at nationale processuelle regler ikke må gøre det umuligt eller uforholdsmæssigt vanskeligt at udøve rettigheder, der er tillagt forbrugerne i henhold til EU-retten (effektivitetsprincippet).
• Domstolen fandt, at en ordning, der forhindrer domstolene i ex officio at prøve urimeligheden af et vilkår, er egnet til at gribe negativt ind i effektiviteten af den beskyttelse, der søges opnået ved direktiv 93/13.
• Domstolen fastslog endvidere, at artikel 6, stk. 1, i direktiv 93/13 er til hinder for en national ordning, der tillader domstolene at ændre indholdet af et urimeligt vilkår i stedet for blot at tilsidesætte det. Domstolen begrundede dette med, at en sådan mulighed ville kunne skade den afskrækkende virkning på erhvervsdrivende.