Landsskatterettens afgørelse om skattepligt af vekslinger, bankindsætninger og fradrag for befordring og lønmodtagerudgifter

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse om at anse vekslinger for 136.279 kr. som skattepligtig indkomst. Klageren havde ikke godtgjort, at hans legitimationspapirer var blevet misbrugt, og han havde ikke dokumenteret, hvorfra midlerne til vekslingerne stammede.

Skattepligtige indsætninger på bankkonti

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse om beskatning af indsætninger på bankkonti, dog med en nedsættelse på 742,36 kr. Landsskatteretten fandt, at klageren ikke havde godtgjort, at de modtagne beløb stammede fra allerede beskattede midler eller i øvrigt ikke var skattepligtige. Dette omfattede:

• 132.045,10 kr. fra tidligere bankkonto/crowdfunding: Klageren godtgjorde ikke, at beløbet tilhørte et non-profit projekt via crowdfunding, eller at det var anvendt til betaling af udgifter på vegne af projektet.
• 97.150 kr. fra online/offline crowdfunding: Klageren fremlagde ikke dokumentation, og der skete ikke umiddelbar videreoverførsel til det angivne projekt.
• 344.074,23 kr. (171.726,98 kr. og 172.347,25 kr.) fra [person7]: Landsskatteretten fandt det ikke godtgjort, at beløbene var overført med det formål, at klageren på [person7]s vegne skulle investere i et IVS. En fremlagt låneaftale fremstod udarbejdet i forbindelse med sagen, og klageren havde tidligere anmodet om fradrag for indskud på iværksætterkonto, hvilket indikerede, at midlerne var hans egne.
• 3.335,97 kr. fra [person7] via UAE [finans5]: Klageren redegjorde ikke nærmere for beløbet.
• 51.700 kr. fra IAM DK: Klageren fremlagde ikke nærmere redegørelse og dokumentation for, at beløbet tilhørte en forening.
• 55.500 kr. (4.500 kr., 23.000 kr., 3.000 kr., 25.000 kr. og 5.000 kr.) fra [person2]: En fremlagt låneaftale var indgået året efter indsætningerne og fremgik ikke at omfatte allerede udbetalte beløb. Lånedokumentet var ikke bestyrket af objektive kendsgerninger, jf. SKM2008.611.HR og U2011.1599 H.

Landsskatteretten ændrede dog Skattestyrelsens afgørelse med 742,36 kr. for en udenlandsk overførsel, da beløbet blev anset for ubetydeligt og uden sammenhæng med de øvrige overførsler.

Landsskatteretten ændrede også Skattestyrelsens afgørelse med 500 kr. vedrørende en indsætning fra [person5], da klagerens forklaring om refusion af udlæg for mad blev anset for sandsynliggjort.

Befordringsfradrag

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afslag på befordringsfradrag. Klageren havde adresse i Sverige, men havde en andelsbolig i Danmark, hvor hans selskaber var registreret, og foretog hyppige indkøb og betalinger i Danmark. Klageren havde ikke dokumenteret sædvanlig bopæl i Sverige, ligesom han ikke havde godtgjort eller sandsynliggjort, at befordring rent faktisk havde fundet sted i det selvangivne omfang (216 dage), jf. Ligningsloven § 9 C.

Fradrag for øvrige lønmodtagerudgifter

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afslag på fradrag for øvrige lønmodtagerudgifter. Klageren havde ikke fremlagt dokumentation for de afholdte udgifter, hvilket er en forudsætning for fradrag efter Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a og Ligningsloven § 9, stk. 1.

Klageren fastholdt, at indsætningerne relaterede sig til en samarbejdspartner, "[person2]", og at klageren alene havde fungeret som mellemmand med en mellemregningskonto. Klageren mente derfor ikke at være rette indkomstmodtager og henviste til, at beløbene var tilbageført til "[person2]" eller dennes kontrollerede juridiske personer. Klageren anførte, at Skattestyrelsen havde bevisbyrden og havde tilsidesat officialprincippet ved ikke at undersøge sagens faktum tilstrækkeligt, herunder om overførslerne var gået videre eller tilbage. Klageren mente også, at Skattestyrelsen havde anvendt forkert lovhjemmel for den skønsmæssige ansættelse.

Befordringsfradrag

Klageren havde selvangivet et befordringsfradrag på 70.077 kr. for både 2016 og 2017. Han oplyste at benytte offentlig transport, herunder færge, mellem sin bopæl i Sverige og arbejdspladsen i Danmark (ca. 60 km hver vej). Skattestyrelsen nægtede fradraget med den begrundelse, at klageren ikke havde dokumenteret eller sandsynliggjort den faktiske transport, især færgetransporten, og at der var en skærpet bevisbyrde grundet det usædvanlige transportmønster, jf. SKM2004.162.HR. Fremlagt dokumentation (klippekort, betalingsoplysninger) vedrørte primært senere indkomstår eller var ikke tilstrækkelig til at bevise daglig transport for de omhandlede år.

Klageren fastholdt, at han havde ret til fradraget i henhold til Ligningsloven § 9 C og henviste til skriftlige erklæringer fra arbejdsgiver og kolleger samt dokumentation for bopæl i Sverige. Han argumenterede for fri bevisbedømmelse og at Landsskatteretten var bundet af egen praksis, herunder SKM2018.11.LSR.