Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Emner
Underemner
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler en klager, der i indkomståret 2017 var tilmeldt folkeregistret i Sverige, men havde en række tilknytninger til Danmark, herunder en andelsbolig og danske selskaber. Skattestyrelsen havde forhøjet klagerens skattepligtige indkomst baseret på uforklarlige indsætninger på bankkonti og foretagne valutavekslinger. Derudover havde Skattestyrelsen nægtet klageren fradrag for befordring mellem bopæl og arbejde samt fradrag for øvrige lønmodtagerudgifter.
Klageren modtog i 2017 A-indkomst fra en dansk virksomhed. Han stiftede også to danske anpartsselskaber, der var registreret på adressen for hans andelsbolig i Danmark. Skattestyrelsen konstaterede, at klageren havde foretaget hyppige betalinger og indkøb i nærheden af sin danske andelsbolig, hvilket indikerede en fortsat tilknytning til Danmark, på trods af hans svenske folkeregisteradresse.
Skattestyrelsen modtog kontroloplysninger om, at klageren havde købt og solgt valuta hos [finans2] ApS for i alt 136.279 kr. i 2017. Klageren benægtede at have foretaget vekslingerne og hævdede, at hans legitimationspapirer var blevet misbrugt. Skattestyrelsen anmodede om dokumentation for identitetstyveri, hvilket klageren ikke fremlagde.
Skattestyrelsen gennemgik klagerens bankkonti og identificerede en række indsætninger på i alt 738.357,66 kr. Klageren forklarede, at flere af disse beløb stammede fra online og offline crowdfunding-kampagner til et non-profit projekt ([projekt1]), eller var lån fra hans søster ([person2]) og en anden person ([person7]). For de større beløb fra [person7] fremlagde klageren en erklæring og låneaftaler, der dog fremstod udarbejdet efter indsætningerne. Klageren havde tidligere søgt fradrag for indskud på iværksætterkonto for nogle af disse midler, hvilket indikerede, at de var hans egne.
Klageren anmodede om befordringsfradrag på 82.021 kr. og fradrag for øvrige lønmodtagerudgifter på 33.100 kr. Skattestyrelsen afviste begge fradrag. Klageren havde ikke dokumenteret sin sædvanlige bopæl i Sverige tilstrækkeligt, og hans forbrugsmønster tydede på bopæl i Danmark. Derudover havde han ikke fremlagt dokumentation for de afholdte lønmodtagerudgifter.
Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse vedrørende beskatning af foretagne vekslinger og de fleste indsætninger på bankkonti, samt afslag på befordringsfradrag og fradrag for øvrige lønmodtagerudgifter. Dog nedsatte Landsskatteretten den skattepligtige indkomst med et mindre beløb vedrørende en af indsætningerne.
Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse om at anse vekslinger for 136.279 kr. som skattepligtig indkomst. Klageren havde ikke godtgjort, at hans legitimationspapirer var blevet misbrugt, og han havde ikke dokumenteret, hvorfra midlerne til vekslingerne stammede.
Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse om beskatning af indsætninger på bankkonti, dog med en nedsættelse på 742,36 kr. Landsskatteretten fandt, at klageren ikke havde godtgjort, at de modtagne beløb stammede fra allerede beskattede midler eller i øvrigt ikke var skattepligtige. Dette omfattede:
Landsskatteretten ændrede dog Skattestyrelsens afgørelse med 742,36 kr. for en udenlandsk overførsel, da beløbet blev anset for ubetydeligt og uden sammenhæng med de øvrige overførsler.
Landsskatteretten ændrede også Skattestyrelsens afgørelse med 500 kr. vedrørende en indsætning fra [person5], da klagerens forklaring om refusion af udlæg for mad blev anset for sandsynliggjort.
Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afslag på befordringsfradrag. Klageren havde adresse i Sverige, men havde en andelsbolig i Danmark, hvor hans selskaber var registreret, og foretog hyppige indkøb og betalinger i Danmark. Klageren havde ikke dokumenteret sædvanlig bopæl i Sverige, ligesom han ikke havde godtgjort eller sandsynliggjort, at befordring rent faktisk havde fundet sted i det selvangivne omfang (216 dage), jf. Ligningsloven § 9 C.
Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afslag på fradrag for øvrige lønmodtagerudgifter. Klageren havde ikke fremlagt dokumentation for de afholdte udgifter, hvilket er en forudsætning for fradrag efter Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a og Ligningsloven § 9, stk. 1.

Oversigt over de gældende satser og beløbsgrænser for 2025 og 2026 i ligningsloven.


Sagen omhandler en klager, der er bosiddende i Sverige og har arbejdet som grænsegænger i Danmark i indkomstårene 2016, 2017 og 2018. Skattestyrelsen havde forhøjet klagerens skattepligtige indkomst baseret på en række indsætninger på hans bankkonti, som ikke var selvangivet. Derudover havde Skattestyrelsen nægtet klageren fradrag for befordring mellem bopælen i Sverige og arbejdspladsen i Danmark.
Skattestyrelsen havde opgjort de indsatte beløb til 448.562,92 kr. i 2016, 661.172,77 kr. i 2017 og 73.680,80 kr. i 2018. Disse beløb var fundet ved gennemgang af klagerens bankkontoudskrifter, hvoraf mange indsætninger refererede til fakturanumre. Skattestyrelsen argumenterede, at klageren ikke havde løftet bevisbyrden for, at indsætningerne stammede fra allerede beskattede midler eller var undtaget fra beskatning, jf. og . De henviste til, at der var en formodning for, at beløb indsat på en bankkonto vedrører kontohaveren, og at klageren ikke havde dokumenteret et gældsforhold eller at midlerne var beskattede. Skattestyrelsen foretog en skønsmæssig ansættelse, jf. (dagældende) og (gældende).
Oversigt over de gældende skattesatser og beløbsgrænser i selskabsskatteloven for 2025 og 2026.
Skattestyrelsen har gjort din årsopgørelse for 2024 klar til dig. Tjek, at alt er registreret korrekt, så du hverken betaler for meget eller for lidt i skat
Klageren fastholdt, at indsætningerne relaterede sig til en samarbejdspartner, "[person2]", og at klageren alene havde fungeret som mellemmand med en mellemregningskonto. Klageren mente derfor ikke at være rette indkomstmodtager og henviste til, at beløbene var tilbageført til "[person2]" eller dennes kontrollerede juridiske personer. Klageren anførte, at Skattestyrelsen havde bevisbyrden og havde tilsidesat officialprincippet ved ikke at undersøge sagens faktum tilstrækkeligt, herunder om overførslerne var gået videre eller tilbage. Klageren mente også, at Skattestyrelsen havde anvendt forkert lovhjemmel for den skønsmæssige ansættelse.
Klageren havde selvangivet et befordringsfradrag på 70.077 kr. for både 2016 og 2017. Han oplyste at benytte offentlig transport, herunder færge, mellem sin bopæl i Sverige og arbejdspladsen i Danmark (ca. 60 km hver vej). Skattestyrelsen nægtede fradraget med den begrundelse, at klageren ikke havde dokumenteret eller sandsynliggjort den faktiske transport, især færgetransporten, og at der var en skærpet bevisbyrde grundet det usædvanlige transportmønster, jf. SKM2004.162.HR. Fremlagt dokumentation (klippekort, betalingsoplysninger) vedrørte primært senere indkomstår eller var ikke tilstrækkelig til at bevise daglig transport for de omhandlede år.
Klageren fastholdt, at han havde ret til fradraget i henhold til Ligningsloven § 9 C og henviste til skriftlige erklæringer fra arbejdsgiver og kolleger samt dokumentation for bopæl i Sverige. Han argumenterede for fri bevisbedømmelse og at Landsskatteretten var bundet af egen praksis, herunder SKM2018.11.LSR.

Sagen omhandler en klage over SKAT's afslag på fradrag for befordring mellem klagerens oplyste adresse i Sverige og hans...
Læs mere
Sagen omhandler en klager, der af Skattestyrelsen blev anset for at have drevet uregistreret erhvervsmæssig virksomhed m...
Læs mere