Skønsmæssig momsfastsættelse på grund af mangelfuldt regnskab og indsætninger på private konti

Sagen omhandler et interessentskab inden for skønhedspleje, hvor Skattestyrelsen foretog en skønsmæssig forhøjelse af momstilsvaret for 2017, 2018 og 2019. Baggrunden var, at interessentskabet ikke havde fremlagt et fyldestgørende regnskab, og at der var uoverensstemmelser mellem de indberettede momsbeløb og de faktiske forhold.

Skattestyrelsen baserede sin afgørelse på en gennemgang af bankkonti tilhørende både interessentskabet og dets to ejere. Her fandt styrelsen en række indsætninger, herunder via MobilePay, som blev anset for at være momspligtig omsætning. Salgsmomsen blev herefter beregnet skønsmæssigt på baggrund af disse indsætninger. Samtidig blev fradrag for købsmoms næsten fuldstændigt nægtet, da interessentskabet ikke kunne fremlægge den nødvendige dokumentation i form af betalte fakturaer.

Interessentskabet gjorde gældende, at regnskabsrodet skyldtes en tidligere bogholder, og at en del af indsætningerne på de private konti var af privat karakter. De anmodede om at få sagen genoptaget for at kunne indberette korrekte tal.

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse. Retten fandt, at regnskabet var mangelfuldt, og at Skattestyrelsen derfor var berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse. Bevisbyrden for, at indsætningerne ikke var erhvervsmæssig omsætning, påhvilede interessentskabet, og denne bevisbyrde var ikke løftet. Retten bekræftede også, at der ikke er hjemmel til et skønsmæssigt fradrag for købsmoms uden fyldestgørende dokumentation. Endelig fandt retten, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse for 2017 var opfyldt på grund af grov uagtsomhed.

Landsskatterettens afgørelse

Sagen angik, om Skattestyrelsen var berettiget til at tilsidesætte interessentskabets regnskab og foretage en skønsmæssig forhøjelse af momstilsvaret for perioden 2017-2019.

Salgsmoms

Landsskatteretten fandt, at det fremlagte regnskabsmateriale var ufyldestgørende og ikke levede op til kravene i bogføringsloven og momslovgivningen. Derfor var Skattestyrelsen berettiget til at tilsidesætte regnskabet og fastsætte momstilsvaret skønsmæssigt i henhold til Opkrævningslovens § 5, stk. 2.

Retten fastslog, at bevisbyrden for, at de mange indsætninger på både virksomhedens og indehavernes private bankkonti ikke stammede fra momspligtig virksomhedsomsætning, påhvilede interessentskabet. Da indehavernes forklaringer ikke var understøttet af objektiv dokumentation, tiltrådte Landsskatteretten Skattestyrelsens opgørelse af salgsmomsen, som var beregnet til 20 % af de samlede indsætninger.

Købsmoms

For at opnå fradrag for købsmoms skal en virksomhed i henhold til Momslovens § 37 kunne dokumentere udgifterne med fakturaer, der opfylder kravene i Momsbekendtgørelsens § 82, og godtgøre, at udgifterne er afholdt og vedrører den momspligtige aktivitet.

Interessentskabet havde kun fremlagt få fakturaer og kunne kun dokumentere betaling for én af disse. Landsskatteretten godkendte derfor kun fradrag for købsmoms relateret til denne ene faktura (208,19 kr.). Retten understregede, med henvisning til SKM2021.456.LSR, at der ikke er hjemmel til at indrømme et skønsmæssigt fradrag for købsmoms, når dokumentationskravene ikke er opfyldt.

Formalitet og frister

Landsskatteretten vurderede, at ændringerne for 2018 og 2019 var foretaget inden for den ordinære frist i Skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1.

For afgiftsperioderne i 2017, som lå uden for den ordinære frist, fandt retten, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse var opfyldt. Interessentskabet havde handlet mindst groft uagtsomt ved at indberette mangelfulde eller forkerte momstilsvar, jf. Skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3. Skattestyrelsen havde desuden overholdt de processuelle frister i Skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2.

På denne baggrund stadfæstede Landsskatteretten Skattestyrelsens afgørelse fuldt ud.