Landsskatteretten stadfæster forhøjelse af momstilsvar for malervirksomhed grundet mangelfuldt regnskab og udeholdt omsætning

Sagen omhandler en enkeltmandsvirksomhed, der driver malerforretning, og Skattestyrelsens forhøjelse af virksomhedens momstilsvar for perioderne 1. januar 2017 til 30. juni 2020. Forhøjelserne skyldtes uoverensstemmelser mellem virksomhedens bogførte omsætning og indsætninger på indehaverens og virksomhedens bankkonti, samt nægtelse af fradrag for visse udgifter.

Skattestyrelsen havde konstateret, at virksomhedens regnskabsmateriale ikke opfyldte bogføringskravene, da der var uoverensstemmelser mellem fremsendte fakturaer, bankindsætninger og samhandelsoplysninger fra kunder. Dette gav Skattestyrelsen ret til at tilsidesætte regnskaberne og foretage en skønsmæssig ansættelse af momstilsvaret i henhold til Opkrævningsloven § 5, stk. 2 og Momsloven § 55.

Skattestyrelsen opgjorde en række indsætninger på bankkonti, som havde fakturalignende transaktionstekster eller var kontantindsætninger, som momspligtig omsætning. Indehaveren havde ikke tilstrækkeligt dokumenteret, at disse indsætninger stammede fra ikke-momspligtige kilder som spilgevinster, forsikringsudbetalinger, overførsler fra hustruen eller bilsalg. Specifikt blev indsætninger fra påståede bilsalg afvist, da indehaverens R75-oplysninger ikke understøttede afståelse af biler i de relevante perioder. Ligeledes blev påstande om lån fra hustruen ikke dokumenteret med tilbagebetaling.

Derudover nægtede Skattestyrelsen fradrag for seks specifikke udgiftsbilag, herunder fliserens, tagrens, ekstraordinær leasingydelse, tilsynsrapport og el-eftersyn. Begrundelsen var, at disse udgifter enten var af privat karakter, ikke tilstrækkeligt dokumenteret som erhvervsmæssige, eller at fradraget for leasingydelsen var forsøgt fratrukket to gange. Dette blev vurderet i henhold til Momsloven § 37, stk. 1 og Momsbekendtgørelsen § 82.

Klageren bestred Skattestyrelsens ret til at tilsidesætte regnskabet og foretage en skønsmæssig ansættelse. Klageren gjorde også gældende, at der ikke var udvist grov uagtsomhed, og at Skattestyrelsen ikke havde overholdt reaktionsfristen for ekstraordinær genoptagelse af momstilsvaret for perioden 1. januar 2017 til 30. juni 2018, jf. Skatteforvaltningsloven § 32, stk. 1, nr. 3 og Skatteforvaltningsloven § 32, stk. 2. Klageren henviste til, at han havde en revisor til at forestå regnskabsudarbejdelsen, og at hans adfærd højst kunne anses for simpelt uagtsom.

Skattestyrelsen fastholdt, at indehaveren havde handlet mindst groft uagtsomt ved at udeholde momspligtig omsætning, og at kundskabstidspunktet for den ekstraordinære genoptagelse var den 12. oktober 2021, da de sidste afsenderoplysninger fra bankerne blev modtaget, hvilket betød, at fristerne var overholdt.

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse i sin helhed.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fandt, at virksomhedens regnskabsmateriale ikke var egnet til at danne grundlag for opgørelse og kontrol af moms, og at det ikke opfyldte kravene i momsloven. Skattestyrelsen var derfor berettiget til at tilsidesætte regnskaberne og fastsætte momstilsvaret skønsmæssigt i henhold til Momsloven § 55 og Opkrævningsloven § 5, stk. 2.

Mompligtig omsætning

Landsskatteretten lagde til grund, at de fleste indsætninger på både virksomhedens og indehaverens bankkonti, som Skattestyrelsen havde vurderet som momspligtige, var relateret til fakturabetalinger eller løbenumre. Dette gjaldt også for indsætningen "indsat privat" i 2017. Retten fandt, at disse indsætninger hidrørte fra momspligtig omsætning.

For så vidt angår indsætninger i 2017, som indehaveren hævdede stammede fra bilsalg, fandt Landsskatteretten, at der ikke var fremlagt tilstrækkelig dokumentation. Indehaverens R75-oplysninger viste heller ikke afståelse af biler i tidsmæssig sammenhæng med indsætningerne. Ligeledes var det ikke dokumenteret, at de seks automatindsætninger med teksten "indbetaling" var lån fra hustruen, eller at disse lån var tilbagebetalt. Manglende dokumentation for, at indsætningerne ikke vedrørte momspligtige aktiviteter, førte til, at de blev anset som momspligtig omsætning. Det forhold, at en konto fungerede som både privat- og erhvervskonto, og var fælles med hustruen, ændrede ikke resultatet.

Landsskatteretten var enig i Skattestyrelsens opgørelse af salgsmoms for perioden 1. januar 2017 til 31. december 2017 på 287.290 kr., for perioden 1. januar 2018 til 31. december 2018 på 306.407 kr., og for perioden 1. januar 2019 til 31. december 2019 på 479.930 kr.

Fradrag for købsmoms

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse om nægtelse af fradrag for specifikke udgifter i henhold til Momsloven § 37, stk. 1 og Momsbekendtgørelsen § 82:

• Fliserens (bilag 120): Selvom fakturaen var adresseret til virksomheden, fandt retten det ikke dokumenteret, at udgiften til fliserens af 305 m² var relateret til virksomhedens momspligtige aktiviteter, især da der ikke var udgifter til leje af lager i regnskabet, og virksomhedens adresse var indehaverens privatadresse med en garage på 50 m².
• Ekstraordinær leasingydelse (bilag 510): Retten fandt, at der kun var dokumenteret én betaling af den ekstraordinære leasingydelse i 2017, og at der ikke var grundlag for at godkende fradrag for et lignende beløb i 2018 for en anden bil.
• Tagrens (bilag 115) og Fliserens (bilag 807): Disse udgifter blev ikke dokumenteret at være afholdt til brug for virksomheden.
• Tilsynsrapport (bilag 803) og El-eftersyn (bilag 804): Disse bilag var adresseret til indehaveren og hans hustru og blev anset for at være af privat karakter.
• Købsmoms for 1. halvår 2020: Fradrag for 24.216 kr. blev nægtet på grund af manglende dokumentation i form af købsfakturaer.

Ekstraordinær genoptagelse

Landsskatteretten fandt, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse af momstilsvaret for perioden 1. januar 2017 til 30. juni 2018 var opfyldt i henhold til Skatteforvaltningsloven § 32, stk. 1, nr. 3. Indehaveren havde udeholdt momspligtig omsætning, hvilket havde bevirket, at afgiftstilsvaret var fastsat på et urigtigt grundlag. Dette blev anset for at være mindst groft uagtsomt.

Vedrørende kundskabstidspunktet i Skatteforvaltningsloven § 32, stk. 2, fastslog Landsskatteretten, at fristen begyndte at løbe fra den 12. oktober 2021, hvor Skattestyrelsen modtog de sidste afsenderoplysninger fra pengeinstitutterne, da det var på dette tidspunkt, at styrelsen blev i stand til at fastsætte momstilsvaret. Da forslaget blev fremsendt den 26. november 2021, og afgørelsen truffet den 17. december 2021, var både 6-måneders- og 3-månedersfristen overholdt.

Den subsidiære påstand om hjemvisning blev ikke taget til følge.

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse.