Manglende selvangivelse af aktiegevinster fra medarbejderaktier: Ekstraordinær genoptagelse og vejledningspligt

Sagen omhandler Skattestyrelsens forhøjelse af klagerens skattepligtige indkomst for indkomstårene 2012-2017 og 2019 som følge af ubeskattede gevinster ved salg af aktier, der var anskaffet gennem et medarbejderaktieprogram i [virksomhed1] A/S. Skattestyrelsen konstaterede, at der manglede oplysninger om anskaffelsessummerne for disse aktier i deres værdipapirsystem, hvilket forhindrede en automatisk beregning af gevinster eller tab.

Klageren, der havde modtaget medarbejderaktier og realiseret aktieoptioner, opbevarede aktierne i et depot hos [finans1], som kun indberettede oplysninger om afståelse af aktier, men ikke tilgang eller anskaffelsessummer. Klageren mente, at Skattestyrelsen havde tilstrækkelige oplysninger til at foretage en skønsmæssig ansættelse og henviste til, at banken havde indberettet beholdninger, køb og salg, samt at [virksomhed1] A/S havde indberettet B-indkomst for favørkurser. Klageren anførte desuden, at han var af den opfattelse, at eventuelle gevinster allerede var beskattet, da han årligt havde modtaget betydelige restskatter, og at Skattestyrelsen havde tilsidesat sin vejledningspligt ved ikke at oplyse om mulige strafferetlige konsekvenser i forbindelse med materialeindkaldelsen, hvilket stred mod forbuddet mod selvinkriminering. Klageren sammenlignede sin situation med SKM2020.311.HR, hvor Højesteret fastslog, at der ikke var tale om skatteunddragelse, når skatteyderen ikke korrigerede en for lav skatteansættelse, og hvor skattemyndighederne havde alle nødvendige oplysninger.

Skattestyrelsen fastholdt, at de manglede de specifikke købesummer for medarbejderaktierne, da [finans1] kun indberettede almindelige køb, ikke medarbejderaktieordninger. De afviste sammenligningen med SKM2020.311.HR, idet den sag omhandlede shorthandel, som systemet ikke kunne håndtere, og hvor alle oplysninger var tilgængelige for manuel beregning. I nærværende sag kunne systemet beregne gevinster, hvis købesummerne var oplyst. Skattestyrelsen mente, at klagerens manglende oplysning af gevinster var mindst groft uagtsom, og at vejledningspligten ikke var tilsidesat, da der ikke forelå en konkret mistanke om et strafbart forhold på tidspunktet for materialeindkaldelsen.

Skattestyrelsen forhøjede klagerens skattepligtige indkomst med følgende beløb:

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse om forhøjelse af klagerens skattepligtige indkomst for indkomstårene 2012-2017 og 2019. Retten fandt, at klagerens gevinst ved handel med aktier, anskaffet via et medarbejderaktieprogram i [virksomhed1] A/S, ikke var blevet beskattet forud for Skattestyrelsens forhøjelser. Landsskatteretten lagde vægt på, at klageren havde handlet mindst groft uagtsomt ved ikke at selvangive sine aktiegevinster, hvilket havde medført, at skattemyndighederne havde foretaget ansættelserne på et ufuldstændigt grundlag. Dette begrundede en ekstraordinær genoptagelse i henhold til Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5.

Landsskatteretten afviste klagerens henvisning til SKM2020.311.HR, da omstændighederne i den sag (shorthandel og Skattestyrelsens fulde adgang til oplysninger for manuel beregning) ikke svarede til nærværende sag, hvor Skattestyrelsen manglede specifikke købesummer for medarbejderaktierne.

Kundskabstidspunkt og frister

Landsskatteretten fastsatte Skattestyrelsens kundskabstidspunkt til den 6. april 2021, hvor klagerens revisor fremsendte de nødvendige anskaffelsessummer for de afståede aktier. Retten bemærkede, at Skattestyrelsen ikke tidligere havde kunnet beregne klagerens avance. Det forhold, at Skattestyrelsen havde generel viden om favørkurser fra andre sager eller offentlige årsrapporter, ændrede ikke på kundskabstidspunktet, da den konkrete opgørelse krævede klagerens personlige anskaffelsessummer. Da forslag til afgørelse blev sendt den 3. maj 2021, og afgørelsen truffet den 15. juni 2021, fandt Landsskatteretten, at fristerne i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2 var overholdt.

Forbud mod selvinkriminering

Landsskatteretten afviste klagerens påstand om, at Skattestyrelsens afgørelse var ugyldig som følge af manglende vejledning om selvinkriminering. Retten lagde til grund, at Skattestyrelsens formål med indhentelse af oplysninger var at afklare beskatning af aktiehandel, ikke at fastsætte straf. Der forelå ikke en konkret mistanke om et strafbart forhold på tidspunktet for materialeindkaldelsen. Derfor fandt vejledningspligten i Retssikkerhedsloven § 10, stk. 3 ikke anvendelse. Sagen ville først efter afgørelsen blive oversendt til Skattestyrelsens straffesagsenhed for eventuel ansvarsvurdering.