Landsskatteretten: Aktieavancebeskatning og Ekstraordinær Genoptagelse ved Manglende Oplysning om Udenlandsk Aktiedepot

Sagen omhandlede aktieavancebeskatning ved afståelse af medarbejderaktier i [virksomhed1] fra et udenlandsk depot i 2014 og spørgsmålet om ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen. Klageren, der var bosiddende i Danmark, havde i perioden 2003-2017 deltaget i [virksomhed1]s aktielønsordning og modtaget aktier i det amerikanske moderselskab, [virksomhed1]. Disse aktier blev frigivet gradvist og beskattet som personlig indkomst efter Ligningsloven § 16 eller den tidligere Ligningsloven § 7 H.

Klageren solgte den 3. februar 2014 aktier for et nettoprovenu på 1.066.456,94 kr., men selvangav ikke denne gevinst, ligesom hun ikke selvangav modtaget aktieudbytte. Skattestyrelsen modtog via FATCA-aftalen oplysninger om udbytte og forsøgte gentagne gange at indhente oplysninger om aktiesalg fra klageren. Da klageren ikke reagerede, foretog Skattestyrelsen en skønsmæssig ansættelse af aktieavancen for 2014.

I maj 2017 modtog Skattestyrelsen via Money Transfer III-projektet oplysninger om den faktiske overførsel af salgsprovenuet fra klagerens udenlandske depot. Dette førte til en ny forhøjelse af aktieavancen for 2014 med 654.551 kr. Klageren bestred ikke beløbets størrelse, men påstod, at forhøjelsen var ugyldig på grund af forældelse, idet hun mente, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse ikke var opfyldt.

Klagerens argumenter

Klageren anførte, at hun ikke havde handlet groft uagtsomt, da hun i forbindelse med den første afgørelse i 2017 var alvorligt syg af stress og stolede på, at Skattestyrelsen, som selv havde indhentet oplysninger fra [virksomhed1] og via FATCA, havde et fuldstændigt grundlag for at træffe en korrekt afgørelse. Hun mente, at Skattestyrelsen allerede i maj 2017 havde kendskab til de nye oplysninger via Money Transfer III, og at 6-måneders fristen for ekstraordinær genoptagelse derfor var overskredet. Desuden hævdede hun, at indhentelsen af oplysninger var i strid med selvinkrimineringsforbuddet i Retssikkerhedsloven § 10.

Skattestyrelsens argumenter

Skattestyrelsen fastholdt, at klageren som minimum havde handlet groft uagtsomt ved ikke at selvangive aktieavancen og ved at undlade at reagere på gentagne henvendelser. De påpegede, at den første ansættelse var skønsmæssig, hvilket tydeligt fremgik af afgørelsen, og at klageren derfor ikke kunne antage, at den var fuldstændig. Skattestyrelsen afviste, at klagerens sygdom eller manglende skattekyndighed fritog hende for ansvar. Vedrørende 6-måneders fristen anførte Skattestyrelsen, at den først løb fra den 22. november 2018, da de modtog tilstrækkelige oplysninger fra klageren til at foretage en korrekt ansættelse. De afviste også, at der forelå en konkret mistanke, der udløste vejledningspligten om selvinkriminering på tidspunktet for indhentelse af oplysninger.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fandt, at klageren groft uagtsomt havde bevirket, at Skattestyrelsen foretog en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Dette skyldtes, at klageren undlod at oplyse om salget af sine aktier i det udenlandske depot, hvilket var i strid med klagerens oplysningspligt efter Skattekontrolloven § 2, stk. 3.

Retten lagde vægt på, at Skattestyrelsen gentagne gange havde gjort klageren opmærksom på, at de ikke automatisk modtog oplysninger om salg af aktier fra udenlandske depoter, og at den tidligere ansættelse var baseret på et skøn. Klageren kunne derfor ikke med rette antage, at Skattestyrelsen havde fuldt kendskab til aktiesalget.

Klagerens argumenter om, at aktierne var tildelt af arbejdsgiveren, og at hun var sygemeldt med stress, blev ikke fundet tilstrækkelige til at ændre vurderingen af grov uagtsomhed. Der blev henvist til praksis, herunder SKM2004.450.LSR og SKM2019.61.BR, som fastslår, at ukendskab til skatteregler eller sygdom ikke i sig selv udelukker grov uagtsomhed.

Vedrørende fristerne for ekstraordinær genoptagelse fandt Landsskatteretten, at 6-måneders fristen i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2 først begyndte at løbe den 22. november 2018, da Skattestyrelsen modtog tilstrækkelige oplysninger fra klageren til at foretage en korrekt ansættelse. Varslingen skete den 29. november 2018, og afgørelsen den 14. januar 2019, hvilket betød, at både 6-måneders og 3-måneders fristerne var overholdt i henhold til Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2 og Højesterets dom SKM2018.481.HR.

Endelig fandt Landsskatteretten, at Skattestyrelsen ikke havde indhentet oplysninger fra klageren på et tidspunkt, hvor der var konkret mistanke om et strafbart forhold, og vejledningspligten i Retssikkerhedsloven § 10, stk. 3 fandt derfor ikke anvendelse. Dette var ikke til hinder for den ekstraordinære genoptagelse.

Landsskatteretten stadfæstede derfor Skattestyrelsens afgørelse om forhøjelse af klagerens aktieavance i 2014.