Gødskningsforbud og erstatning i Natura 2000-område

Nye oplysninger under sagens behandling

Miljø- og Fødevareklagenævnet indhentede sagkyndig bistand fra Københavns Universitet. Seniorrådgiver [p1] vurderede, at klagers opgørelse af driftstab i vid udstrækning var baseret på anerkendte kalkuler, og at den oplyste afregningspris på 38-40 kr. pr. kg kød var dokumenteret. Seniorrådgiver [p2] skønnede merudbyttet i foderenheder ved gødskning. Klager fremlagde yderligere dokumentation for afregningspriser, gødningspriser og transportomkostninger, og fastholdt sit krav om erstatning for driftstab og sagkyndig bistand. Klager oplyste desuden, at klager og forpagteren selv ville afklare den indbyrdes fordeling af erstatningsbeløbet.

Miljø- og Fødevareklagenævnet traf afgørelse efter Naturbeskyttelseslovens § 19 d og Naturbeskyttelseslovens § 19 g, jf. Naturbeskyttelseslovens § 78, stk. 1.

Miljø- og Fødevareklagenævnet gav ikke medhold i klagen over Varde Kommunes forbud mod gødskning. Nævnet fandt, at gødskning af strandengene ville ændre plantesamfundet negativt til fordel for næringselskende arter, hvilket ville forringe strandengenes naturtilstand.

Erstatning for udsættelse af vurdering

Nævnet fandt, at klager ikke havde krav på erstatning for Varde Kommunes afgørelse af 4. juni 2020 om at udsætte vurderingen af klagers anmeldelse efter Naturbeskyttelseslovens § 19 b, stk. 4. Dette skyldtes, at klager allerede var forhindret i at gødske på arealerne på tidspunktet for afgørelsen, da MVJ-ordningen først udløb den 31. august 2021. Nævnet vurderede, at der var tale om en hypotetisk skade, som ikke var indtrådt, da gødskningsforbuddet blev tidsbegrænset.

Erstatning for gødskningsforbud

Miljø- og Fødevareklagenævnet ændrede Varde Kommunes afslag på erstatning for gødskningsforbuddet til, at klager tilkendes en erstatning på 1.295,30 kr. Nævnet fastslog, at tabet skulle opgøres som et driftstab, da der var tale om en midlertidig rådighedsindskrænkning. Driftstabet blev opgjort som den konkrete indtægt fra merproduktion af kød, fratrukket besparede omkostninger, for at stille klager økonomisk, som om gødskning med 40 kg N pr. ha pr. år var tilladt. Nævnet lagde vægt på, at klagers drift var kødproduktion med videresalg for øje, og at græsning på de anførte arealer medførte en særlig høj pris for kødet.

Nævnet lagde følgende til grund for driftstabsopgørelsen:

Beløbet forrentes fra den 2. december 2020 med en årlig rente svarende til Danmarks Nationalbanks diskonto. Beløbet udbetales af Varde Kommune, jf. Naturbeskyttelseslovens § 19 h.

Godtgørelse for sagkyndig bistand

Miljø- og Fødevareklagenævnet tilkendte klager en godtgørelse på 2.487,50 kr. for nødvendige udgifter til sagkyndig bistand under nævnets behandling af klagesagen, i henhold til Naturbeskyttelseslovens § 47, jf. Naturbeskyttelseslovens § 19 g, stk. 3. Beløbet udbetales af Varde Kommune, jf. Naturbeskyttelseslovens § 19 h.

Tidligere sager og præcedens

Spørgsmålet om ændret gødskning i Varde Ådal har tidligere været behandlet af Natur- og Miljøklagenævnet. I 2012 stadfæstede nævnet et afslag på dispensation til ændret gødskning fra kunstgødning til husdyrgødning ved nedfældning, primært på grund af den mekaniske påvirkning og risiko for udvaskning. I 2013 ophævede nævnet en afvisning af anmeldelse om skift til komposteret dybstrøelse, idet det krævede en konkret vurdering af, om ændringen udgjorde en dispensationskrævende tilstandsændring. I 2015 stadfæstede nævnet et afslag på dispensation til udbringning af komposteret dybstrøelse, da den ændrede gødnings fysiske form og sammensætning kunne påvirke plantesammensætningen, uanset reduceret kvælstofmængde.

Den aktuelle ansøgning og kommunens afgørelse

Ejeren ansøgte om at skifte fra kunstgødning til forsuret kvæggylle med et kvælstofindhold på op til 230 kg N/ha/år, udbragt med slanger. Ejeren argumenterede for, at gyllen ville infiltrere jorden umiddelbart efter udlægning, og at den høje udnyttelse af næringsstoffer gjorde den sammenlignelig med kunstgødning, uden at medføre tilstandsændringer. Varde Kommune afgjorde, at denne ændring ikke forudsatte dispensation fra Naturbeskyttelseslovens § 3, da den ikke forventedes at medføre tilstandsændringer på hverken udbringningsarealerne eller tilstødende arealer. Kommunen lagde vægt på, at gyllen skulle separeres og forsures for at fjerne organisk materiale, fosfor og kali, og dermed ligne kunstgødning i sin virkning. Kommunen vurderede også, at ændringen var acceptabel i forhold til Natura 2000-områdets udpegningsgrundlag, da den ikke ville forringe mulighederne for de udpegede fuglearter eller habitatnaturtyper.

Klagen fra Danmarks Naturfredningsforening

Danmarks Naturfredningsforening klagede over kommunens afgørelse med følgende hovedpunkter:

• Officialprincippet: Kommunen havde ikke oplyst sagen grundigt nok.
• Lovlighed af gødskning: Klager betvivlede, at årlig udbringning af 230 kg N/ha kunstgødning var fuldt lovlig og sædvanlig drift, da ferske enge blev beskyttet i 1992.
• Natura 2000-område: Afgørelsen var et brud med dansk administrationspraksis for Natura 2000-områder, da den ville intensivere landbrugsdriften og skade naturen.
• Naturplanens krav: Afgørelsen var ikke i overensstemmelse med naturplanen for området, herunder krav om sikring af god artstilstand for udpegningsarter og levesteder for klyde og engsnarre.
• Konsekvensvurdering: Klager havde ikke set en konsekvensvurdering, der konkluderede, at den ændrede gødskningspraksis ingen effekt ville have på habitatnaturtyper eller udpegningsgrundlag.

Kommunens bemærkninger til klagen

Varde Kommune fastholdt, at de angivne gødskningsoplysninger ikke kunne afvises, og at arealerne generelt fremstod som gødskede enge med høslæt før 1992. Kommunen opfattede ikke sin afgørelse som en lovliggørende dispensation. De vurderede, at udbringning af den tynde del af forsuret gylle med slæbeslanger kunne ske uden dispensation, da den lignede kunstgødning og ikke efterlod organisk materiale. Kommunen erkendte dog, at kørsel med tunge maskiner og udlægning af gylle med slanger i foråret kunne påvirke fugles ynglesucces, men vurderede, at høslæt fortsat var lovligt. Kommunen baserede sin vurdering af Natura 2000-påvirkninger på tilgængelige oplysninger og lokalkendte ornitologer.