Stadfæstelse af afgørelse i sag om offentligt tilsyn som følge af geografisk nærhed

Vurdering af formelle krav

Nævnet fandt, at Fødevarestyrelsens afgørelse opfyldte de formelle krav. Begrundelsespligten i henhold til Forvaltningsloven § 22 og § 24 var overholdt, da afgørelsen henviste til den relevante retsregel i Bekendtgørelse om COVID-19 hos pelsdyr § 15, stk. 1 og de faktiske omstændigheder (besætningens placering). Nævnet fastslog, at der ikke er krav om, at en afgørelse skal indeholde en begrundelse for selve den generelle regel, den anvender.

Ligeledes var partshøringspligten efter Forvaltningsloven § 19 ikke tilsidesat, da klageren var blevet gjort bekendt med sagens faktiske grundlag – den geografiske nærhed til en smittet farm – og havde haft mulighed for at kommentere herpå.

Vurdering af proportionalitet

Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte Fødevarestyrelsens proportionalitetsvurdering. Afgørelsen var i overensstemmelse med formålet i Lov om hold af dyr § 30 om at imødegå risiko for udbredelse af zoonotiske smitstoffer. Nævnet lagde vægt på, at mindre indgribende tiltag var forsøgt uden succes, og at der var tale om en alvorlig trussel mod folkesundheden.

Selvom 7,8 km-zonen var baseret på den højest konstaterede afstand og ikke medianen, vurderede nævnet, at det var proportionalt at anvende et forsigtighedsprincip i den ekstraordinære situation. Risikoen for smittespredning og udvikling af nye virusmutationer vejede tungere end hensynet til den enkelte avler, hvis tab desuden ville blive erstattet.

Fødevarestyrelsens begrundelse for afslag

Fødevarestyrelsen begrundede afslaget på opsættende virkning med hensynet til folkesundheden. Styrelsen fremhævede, at COVID-19 er en zoonose, der kan overføres mellem dyr og mennesker, og at virusset udgør en væsentlig fare for folkesundheden. Der blev henvist til en epidemiologisk udredning fra Statens Serum Institut og Københavns Universitet, som påviste ændringer i virusgenomet hos mink, der potentielt kunne reducere immunitet og vaccineeffektivitet samt danne humane smittekæder.

Styrelsen anførte, at en imødekommelse af anmodningen om opsættende virkning ville medføre risiko for yderligere smittespredning og påvirkning af kommende vacciners effektivitet. Afgørelsen om aflivning var truffet ud fra et forsigtighedsprincip, da der manglede tilstrækkelig viden og erfaring om bekæmpelse af COVID-19-smitte mellem mennesker og mink, og da hidtidige inddæmningstiltag ikke havde haft den ønskede effekt. Fødevarestyrelsen lagde desuden vægt på, at der ville blive udbetalt erstatning for de nedslagne dyr og delvis erstatning for driftstab.