Selskab hæftede for A-skat og AM-bidrag ved brug af fiktive underleverandørfakturaer

Et selskab, der drev virksomhed inden for byggemarked og vikarudlejning, blev af Skattestyrelsen pålagt at efterbetale A-skat og AM-bidrag for en samlet periode fra 2018 til 2020. Sagen udsprang af, at selskabet havde fratrukket udgifter baseret på fakturaer fra en underleverandør, [virksomhed2] ApS, som Skattestyrelsen anså for at være fiktive.

Sagens faktiske omstændigheder

Skattestyrelsen konstaterede en række mistænkelige forhold hos underleverandøren, [virksomhed2] ApS:

• Fakturaerne var uspecificerede og levede ikke op til fakturakravene.
• Betalinger blev kanaliseret gennem udenlandske konti.
• [virksomhed2] ApS havde ingen driftsomkostninger, såsom lønudgifter, der kunne retfærdiggøre de fakturerede ydelser.
• Selskabet var efterfølgende gået under tvangsopløsning og konkurs.

På denne baggrund konkluderede Skattestyrelsen, at fakturaerne var fiktive og havde til formål at dække over udbetaling af sort løn til en ukendt kreds af medarbejdere. Selskabet blev derfor anset for at være den reelle arbejdsgiver med pligt til at indeholde A-skat og AM-bidrag af de udbetalte beløb.

Parternes argumenter

Selskabet gjorde gældende, at det havde handlet i god tro og var blevet snydt af en underleverandør, som det anså for at være en legitim virksomhed. Selskabet fremlagde underleverandørkontrakter som bevis for et reelt forretningsforhold og argumenterede for, at det ikke havde udvist forsømmelighed, hvorfor det ikke skulle hæfte for den manglende skat, jf. Kildeskatteloven § 69, stk. 1. Selskabet mente, at ansvaret skulle påhvile underleverandøren, [virksomhed2] ApS.

Skattestyrelsen fastholdt, at selskabet var den reelle arbejdsgiver og hæftede for den manglende indeholdelse, da det havde udvist forsømmelighed. De mange mistænkelige forhold burde have fået selskabet til at reagere.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten tiltrådte Skattestyrelsens vurdering af, at betalingerne skulle anses for løn til en ukendt kreds af medarbejdere. Retten fandt, at selskabet ikke havde løftet sin skærpede bevisbyrde for, at der var tale om reelle ydelser fra en underleverandør. De fremlagte kontrakter var ikke tilstrækkelige til at ændre denne vurdering.

Retten konkluderede, at selskabet ikke kunne godtgøre, at der ikke var udvist forsømmelighed, og at det derfor hæftede for den manglende A-skat og AM-bidrag. Dog blev Skattestyrelsens opgørelse korrigeret, da en faktura på 50.000 kr. fejlagtigt var medtaget, og A-skatten for 2020 var beregnet forkert. Den samlede efteropkrævning blev derfor nedsat fra 4.101.783 kr. til 4.051.026 kr.

Landsskatteretten stadfæstede i hovedtræk Skattestyrelsens afgørelse om, at selskabet hæftede for manglende indeholdelse af A-skat og AM-bidrag. Retten fandt, at selskabet ikke havde løftet sin bevisbyrde for, at fakturaerne fra underleverandøren dækkede over reelle ydelser. Omstændigheder som mangelfulde fakturaer, betalinger til udenlandske konti og underleverandørens efterfølgende tvangsopløsning skabte en formodning for, at betalingerne var dækning for sort løn til en ukendt kreds af medarbejdere.

Selskabet blev anset for at have handlet forsømmeligt og hæftede derfor for de manglende beløb i henhold til Kildeskatteloven § 69, stk. 1 og Arbejdsmarkedsbidragsloven § 7. De fremlagte underleverandørkontrakter kunne ikke ændre dette resultat.

Landsskatteretten korrigerede dog Skattestyrelsens opgørelse på to punkter:

1. En faktura på 50.000 kr. udstedt til et andet selskab blev fjernet fra beregningsgrundlaget for 2019.
2. Beregningen af A-skat for 2020 blev korrigeret, så AM-bidraget blev fratrukket grundlaget før beregning af A-skat.

Den samlede efterbetaling blev herefter nedsat. Nedenfor ses Landsskatterettens endelige opgørelse: