Manglende dokumentation for købsmomsfradrag vedrørende solcelleanlæg - Ekstraordinær genoptagelse

Sagen omhandler en klagers anmodning om ekstraordinær genoptagelse af momstilsvaret for perioden fra den 1. oktober 2012 til den 31. marts 2016. Anmodningen blev indgivet den 17. juni 2019 og var baseret på Skattestyrelsens styresignal SKM2018.638.SKTST, som ændrede praksis for momsregistrering af små solcelleanlæg og husstandsvindmøller. Styresignalet åbnede mulighed for ekstraordinær genoptagelse for perioder, der var påbegyndt, men endnu ikke udløbet den 1. december 2012, hvilket for kvartalsvis afregnende virksomheder betød fra og med 4. kvartal 2012.

Klageren oplyste at have købt et solcelleanlæg i 4. kvartal 2012 for 139.000 kr. inkl. moms (27.800 kr. i moms). Som dokumentation fremlagde klageren en opgørelse fra revisor, et udateret tilbud fra den 10. oktober 2012 og en mailkorrespondance fra 2022, der bekræftede køb og betaling i efteråret 2012. Klageren argumenterede for, at en genoptagelse ville være til gunst, da den ville medføre en momsrefusion på 28.749 kr. for perioden 4. kvartal 2012 til 31. december 2018, selvom den skattepligtige indkomst for samme periode ville stige med 23.562 kr., hvilket ville medføre en skattebetaling på ca. 12.000 kr. Den samlede fordel for klageren blev anslået til ca. 17.000 kr.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen afviste anmodningen om ekstraordinær genoptagelse. Begrundelsen var, at klageren ikke havde fremlagt fornøden dokumentation for, at købet af solcelleanlægget var sket i 4. kvartal 2012, og dermed at fradraget for købsmomsen kunne henføres til den periode, hvorfra ekstraordinær genoptagelse tidligst kunne ske, jf. Skatteforvaltningsloven § 32, stk. 1, nr. 1 og SKM2018.638.SKTST. Skattestyrelsen bemærkede, at det fremsendte tilbud ikke udgjorde fornøden dokumentation for et momsfradrag efter Momsloven § 37 og Momsbekendtgørelsen § 82. Desuden fandt Skattestyrelsen, at en genoptagelse, fraregnet det udokumenterede momsfradrag, ikke ville være til gunst for klageren, da momstilsvaret for de omhandlede perioder ville være positivt.

Klagerens indsigelser

Klageren fastholdt, at anmodningen skulle imødekommes, og at det fremsendte tilbud og mailkorrespondance sandsynliggjorde købet og tidspunktet. Klageren anførte, at det var urimeligt at nægte genoptagelse, da den oprindelige praksis, som styresignalet rettede op på, var ulovlig, og klageren oprindeligt havde forsøgt at følge de korrekte regler. Klageren havde ikke kunnet fremskaffe den originale faktura, men mente, at det indsendte materiale var tilstrækkeligt til at dokumentere de regnskabsmæssige oplysninger og den private andel af forbruget.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse om ikke at imødekomme klagerens anmodning om ekstraordinær genoptagelse af momstilsvaret for perioden fra den 1. oktober 2012 til den 31. marts 2016.

Landsskatteretten fandt, at klageren ikke havde godtgjort, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse var opfyldt i henhold til Skatteforvaltningsloven § 32, stk. 1, nr. 1 og styresignal SKM2018.638.SKTST. Dette skyldtes primært, at klageren ikke havde fremlagt fornøden dokumentation for at være berettiget til fradrag for købsmomsen af solcelleanlægget, jf. Momsloven § 37.

Retten lagde vægt på følgende:

• Dokumentationskrav: For at opnå fradrag for indgående afgift skal virksomheder kunne fremlægge fakturaer eller tilsvarende dokumentation, jf. Momsbekendtgørelsen § 82. Klageren havde ikke fremlagt en faktura på købet af solcelleanlægget eller et kontoudtog, der dokumenterede betalingen.
• Utilstrækkelig dokumentation: Det fremsendte udaterede tilbud på køb af solcelleanlægget fra den 10. oktober 2012 og den senere mailkorrespondance fra 2022, der bekræftede opgavens udførelse og betaling, blev ikke anset for tilstrækkelig dokumentation i momslovens forstand.
• Tidspunkt for køb: Selvom styresignalet SKM2018.638.SKTST åbnede for ekstraordinær genoptagelse fra den 1. oktober 2012 (4. kvartal 2012), kunne klageren ikke dokumentere, at købet af solcelleanlægget, og dermed fradragsretten, specifikt vedrørte denne periode.
• Byrden for bevisførelse: Det påhviler den, der anmoder om momsfradrag, at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldt, jf. C-268/83 (Rompelman). Klageren havde ikke løftet denne bevisbyrde.

De af klagerens revisor udarbejdede regnskaber og opgørelser kunne ikke ændre ved Landsskatterettens vurdering af den manglende dokumentation for købsmomsen.