Command Palette

Search for a command to run...

Afslag på ekstraordinær genoptagelse af moms - manglende særlige omstændigheder

Dato

8. maj 2019

Hoved Emner

Processuelle bestemmelser

Eksterne links

Læs hele sagen

Under Emner

Ekstraordinær genoptagelse, Momsfradrag, Frivillig momsregistrering, Skatteforvaltningsloven, Forvaltningsretlige fejl, Særlige omstændigheder

Sagen omhandler et selskabs anmodning om ekstraordinær genoptagelse af afgiftstilsvaret for 4. kvartal 2008, efter at SKAT havde afvist et momsfradrag på grund af overskridelse af den ordinære 3-års frist. Selskabet, et projektudviklingsselskab, havde erhvervet et jordareal og opført to ejendomme: bygning 1, der blev solgt til en fond i maj 2008, og bygning 2, der blev udlejet.

I februar 2009 ansøgte selskabet om frivillig momsregistrering for både salg (bygning 1) og udlejning (bygning 2) af fast ejendom, jf. Momsloven § 51, stk. 1. SKAT afviste ansøgningerne i juni 2009 med henvisning til uoverensstemmelse mellem adresser og matrikelnumre. Selskabet oplyste, at de først i efteråret 2012 blev opmærksomme på, at registreringerne ikke var tilgået dem. En ny ansøgning for bygning 2 blev imødekommet i november 2012 med virkning fra oktober 2007.

I februar 2013 indberettede selskabet moms for 4. kvartal 2012, som inkluderede fradrag for købsmoms vedrørende både bygning 1 og 2, herunder beløb fra 4. kvartal 2008. SKAT afviste en del af fradraget i juli 2013 med henvisning til, at 3-års fristen i Skatteforvaltningsloven § 31 var overskredet. Selskabet anmodede herefter i november 2013 om ekstraordinær genoptagelse af afgiftstilsvaret for 4. kvartal 2008, jf. Skatteforvaltningsloven § 32, stk. 1, nr. 4.

Selskabets argumenter

Selskabet argumenterede for genoptagelse med følgende hovedpunkter:

  • Ugyldig afgørelse fra SKAT: SKATs afgørelse fra 2009 om afslag på frivillig momsregistrering var ugyldig, da den ikke overholdt forvaltningsretlige regler om sagsfremstilling, høring, begrundelse og klagevejledning. Selskabet modtog angiveligt aldrig afgørelsen.
  • Urimelig berigelse af staten: Det var urimeligt at opretholde afgiftstilsvaret, da køberen af bygning 1 havde overtaget momsreguleringsforpligtelsen, og staten dermed blev uberettiget beriget ved at modtage moms af ejendommens indtægter uden at udbetale momsfradraget til selskabet.
  • Matrikulære forhold: Forsinkelser i udmatrikuleringen af grundarealet, som var uden for selskabets kontrol, betød, at betingelserne for momsrefusion først var opfyldt i april 2010, da endeligt skøde blev tinglyst. Selskabet mente, at 3-års fristen burde regnes fra dette tidspunkt.

SKATs synspunkter

SKAT fastholdt, at den ordinære frist for ændring af momsansættelsen for 4. kvartal 2008 var overskredet. SKAT anførte, at deres afgørelse fra 2009 ikke var ugyldig, selvom den manglede henvisning til retsregler og klagevejledning, da oplysningerne om matrikelnumre var korrekte. SKAT mente ikke, at overtagelsen af momsreguleringsforpligtelsen eller forsinkelser grundet offentlig myndighedsbehandling udgjorde særlige omstændigheder, der kunne begrunde ekstraordinær genoptagelse. Forholdet blev sammenlignet med et glemt fradrag, hvilket ikke i sig selv berettiger til fristgennembrud.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om afslag på ekstraordinær genoptagelse af afgiftstilsvaret for 4. kvartal 2008.

Retten bemærkede indledningsvist, at selskabets anmodning om ekstraordinær genoptagelse af 8. november 2013 var indgivet inden for reaktionsfristen på 6 måneder, jf. Skatteforvaltningsloven § 32, stk. 2, da selskabet først den 18. juli 2013 fik kundskab om, at SKAT anså fradraget for at henhøre til 4. kvartal 2008.

Herefter tog Landsskatteretten stilling til, hvorvidt der forelå særlige omstændigheder, som omhandlet i Skatteforvaltningsloven § 32, stk. 1, nr. 4. Selskabet havde anført, at SKATs afgørelse af 24. juni 2009 om afslag på frivillig momsregistrering var ugyldig på grund af fejl i sagsbehandlingen.

Landsskatteretten fandt, at sager vedrørende frivillig momsregistrering, jf. Momsloven § 51, stk. 1, ikke er omfattet af Skatteforvaltningsloven § 19 og Skatteforvaltningsloven § 20, men derimod af forvaltningslovens generelle høringsbestemmelser. Retten lagde til grund, at selskabet ikke havde bestridt rigtigheden af de kommunale oplysninger om matrikelnumre, som SKAT indhentede i 2009, og som var grundlag for afslaget. En klage ville derfor ikke have ført til opnåelse af registrering på det tidspunkt.

Landsskatteretten konkluderede, at:

  • Det var med rette, at SKAT ikke forud for afgørelsen af 24. juni 2009 udarbejdede en sagsfremstilling og foretog høring i overensstemmelse med Skatteforvaltningsloven § 19.
  • Manglende henvisning til retsregler, jf. Forvaltningsloven § 24, og klagevejledning i SKATs afgørelse af 24. juni 2009 ikke medførte ugyldighed, da den underliggende faktiske oplysning (matrikeldiskrepanse) var korrekt frem til april 2010.
  • Der ikke var begået ansvarspådragende fejl af SKAT, eller fejl i øvrigt, som havde medført en materiel urigtig afgørelse, som det måtte anses for åbenbart urimeligt at opretholde.

Landsskatteretten fandt således ikke, at selskabet havde dokumenteret eller godtgjort, at der forelå sådanne særlige omstændigheder, som omhandlet i Skatteforvaltningsloven § 32, stk. 1, nr. 4.

Endvidere bemærkede retten, at det i henhold til Momsbekendtgørelsen § 39, stk. 1, er en forudsætning for tilbagebetaling af indgående moms, at virksomheden er frivilligt momsregistreret i henhold til Momsloven § 51, stk. 1, 4. pkt.. Da selskabet ikke havde opnået en sådan registrering for den pågældende periode, havde det heller ikke adgang til tilbagebetaling af den indgående afgift.

SKATs afgørelse blev derfor stadfæstet.

Lignende afgørelser