Landsskatteretten: Delvis fradrag for købsmoms og ekstraordinær genoptagelse af momsansættelser

Sagen omhandler en enkeltmandsvirksomheds ret til fradrag for købsmoms af udgifter til varer og ydelser for perioden 1. januar 2016 til 31. december 2018. Skattestyrelsen havde forhøjet virksomhedens momstilsvar med 31.528 kr., hvoraf 9.411 kr. vedrørte nægtet fradrag for købsmoms. Virksomhedens repræsentant påklagede afgørelsen og anfægtede Skattestyrelsens opgørelse af købsmoms.

Virksomheden, [virksomhed1], var momsregistreret under branchekoden 'Kombinerede administrationsydelser' og havde i den relevante periode haft kunder som [by1] Kommune og [by2] Kommune. Virksomhedens indehaver var også lønansat hos [organisation1]. Der var ingen omsætning i 2018.

Skattestyrelsen begrundede sin afgørelse med manglende dokumentation for udgifterne og at visse udgifter var af privat karakter. De fastholdt, at virksomheden var momspligtig, selv med honorarindkomst, og at den havde handlet mindst groft uagtsomt ved ikke at indberette korrekt moms. Dette berettigede en ekstraordinær genoptagelse af momstilsvaret for perioden 1. januar 2016 – 30. juni 2017, da den ordinære frist var udløbet. Skattestyrelsen mente, at de havde overholdt fristerne for varsling og afgørelse i forbindelse med den ekstraordinære genoptagelse.

Virksomhedens repræsentant fremlagde nye momsopgørelser og dokumentation for at godtgøre fradrag for revisorudgifter, kontorleje, telefon, køb af printere og en taske. Repræsentanten anførte, at de samlede fradragsberettigede købsmomsbeløb skulle være 3.200 kr. for 2016, 4.161 kr. for 2017 og 2.050 kr. for 2018.

Landsskatteretten ændrede Skattestyrelsens afgørelse og godkendte et samlet momsfradrag på 6.435 kr. Retten fandt, at virksomheden var momspligtig og berettiget til fradrag for udgifter, der havde direkte og umiddelbar tilknytning til den momspligtige aktivitet. Dette omfattede revisorydelser og én printer, samt kontorleje for 2016. Andre udgifter, såsom en anden printer, en taske, en blyant, anslåede telefonudgifter og kontorleje for 2017, blev afvist enten på grund af manglende dokumentation eller fordi de blev anset for at vedrøre indehaverens privatsfære. Landsskatteretten bekræftede desuden, at Skattestyrelsen var berettiget til at foretage en ekstraordinær genoptagelse af momstilsvaret for de ældre perioder på grund af grov uagtsomhed fra virksomhedens side, og at de relevante frister var overholdt.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten ændrede Skattestyrelsens afgørelse og nedsatte virksomhedens momstilsvar med 6.435 kr. Retten fandt, at virksomheden i den relevante periode havde drevet selvstændig økonomisk virksomhed i henhold til Momsloven § 3, stk. 1 og udøvet momspligtig aktivitet efter Momsloven § 4, stk. 1.

Landsskatteretten godkendte fradrag for købsmoms af følgende udgifter:

• Revisorydelser for 2016 (1.750 kr.), 2017 (2.125 kr.) og 2018 (1.800 kr.). Retten lagde vægt på, at disse udgifter knyttede sig direkte og umiddelbart til virksomhedens momspligtige aktiviteter, og at fakturaen for 2018 vedrørte regnskabsåret 2017, hvor der var omsætning.
• Kontorleje for 2016 (100 kr.).
• Køb af én printer med tilhørende patroner og kopipapir (660 kr.) foretaget i [by4].

Disse godkendte fradrag fordelte sig med 100 kr. for 1. halvår 2016, 1.750 kr. for 2. halvår 2016, 2.785 kr. for 2. halvår 2017 og 1.800 kr. for 2. halvår 2018.

Landsskatteretten tiltrådte Skattestyrelsens vurdering om, at der ikke skulle gives fradrag for købsmoms af følgende udgifter:

• Den anden printer og blyant købt i [by3]: Virksomheden havde købt en printer blot tre måneder tidligere, og den anden printer samt blyanten blev ikke anset for at have en direkte og umiddelbar tilknytning til virksomhedens aktiviteter, men snarere til indehaverens privatsfære.
• Taske: Købet af tasken blev også anset for at vedrøre indehaverens privatsfære.
• Kontorleje i 2017 og anslåede telefonudgifter: Disse udgifter var ikke tilstrækkeligt dokumenteret til at kunne knyttes til virksomhedens aktivitet, jf. Momsbekendtgørelsen § 82 og Momsloven § 37.

Ekstraordinær genoptagelse

Landsskatteretten fandt, at Skattestyrelsen var berettiget til ekstraordinært at genoptage momsansættelserne for perioden 1. januar 2016 – 30. juni 2017. Dette skyldtes, at virksomhedsindehaveren havde undladt at oplyse det korrekte momstilsvar, hvilket blev tilregnet indehaveren som mindst groft uagtsomt, jf. Skatteforvaltningsloven § 32, stk. 1, nr. 3.

Retten bekræftede, at den ordinære frist for ændring af momstilsvaret var udløbet, jf. Skatteforvaltningsloven § 31, stk. 1. Dog var betingelserne for ekstraordinær genoptagelse opfyldt, da Skattestyrelsen havde overholdt 6-månedersfristen i Skatteforvaltningsloven § 32, stk. 2 (varsel den 11. september 2020 efter kundskabstidspunkt den 20. april 2020) og 3-månedersfristen (afgørelse den 2. december 2020).