Planklagenævnets afgørelse om lokalplan for vindmøller ved Ny Søby, Tåsinge

Svendborg Kommune vedtog den 30. juni 2020 endeligt lokalplan nr. 637 for et område til vindmøller ved Ny Søby, Tåsinge, med tilhørende miljørapport. Dette skete efter en tidligere afgørelse fra Planklagenævnet den 20. december 2017, som ophævede kommunens screeningsafgørelse og hjemviste sagen med krav om en konsekvensvurdering og en miljøvurdering af planforslagene samt en fornyet vurdering i forhold til bilag IV-arter. De nu vedtagne planer muliggør opstilling af op til to vindmøller med en totalhøjde på mellem 75-80 meter. Området ligger i landzone, cirka 150-200 meter fra kysten ud mod det Sydfynske Øhav og grænser op til Natura 2000-område N127, Sydfynske Øhav, som omfatter fuglebeskyttelsesområderne F71 og F72 samt habitatområde H111 og Ramsarområde R17. Vindmøllerne blev opført i efteråret 2017, og tre ældre møller blev nedtaget i forbindelse hermed. Klagerne, to naboer til lokalplanområdet, hvis ejendomme ligger mellem 400-600 meter fra vindmøllerne, har klaget over planvedtagelsen og miljøvurderingen. De har især fremført klagepunkter vedrørende:

Miljøvurdering og Natura 2000-forhold

Klagerne har anfægtet, om reglerne om Natura 2000 er overholdt i forhold til fugle, herunder rørhøg, terner, vandfugle/vadefugle (gæs og svaner), rørdrum, mosehornugle og havørn. De har også kritiseret, at ikke alle arter på udpegningsgrundlaget er medtaget i konsekvensvurderingen, og at vurderingen ikke dækker alle projektets faser (anlægs- og driftsfase).

Bilag IV-arter (flagermus)

Der er klaget over, at reglerne om bilag IV-arter er overholdt i forhold til flagermus, og at der ikke er foretaget konkrete undersøgelser af yngle- og rasteområder, arter og bestandenes størrelser.

Inhabilitet

Klagerne har gjort gældende, at et byrådsmedlem var inhabilt i forbindelse med vedtagelsen af lokalplanen og miljørapporten, da vedkommende var medejer af en af vindmøllerne.

Miljøvurderingslovens krav

Der er klaget over, hvorvidt miljøvurderingslovens minimumskrav til en miljøvurdering er opfyldt i forhold til støj og alternative placeringer. Specifikt er der klaget over støjberegningspunkter, støjbidrag fra nye/eksisterende møller, tonestøj, effekten af dinotakker og brugen af et ikke-akkrediteret rådgivningsfirma.

Planlægningsmæssig begrundelse

Endelig er der klaget over, om planvedtagelsen er i overensstemmelse med planlovens regler om, at der skal foreligge en saglig planlægningsmæssig begrundelse for vedtagelse af en lokalplan, og om kommunen har varetaget usaglige hensyn ved at lade hensynet til vindmølleopstillerne veje for tungt.

Planklagenævnet har behandlet klagerne over Svendborg Kommunes vedtagelse af lokalplan nr. 637 og den tilhørende miljørapport. Nævnet kan ikke give medhold i klagen over miljørapporten eller lokalplanen, hvilket betyder, at lokalplanen og miljørapporten fortsat gælder.

Planklagenævnets kompetence

Planklagenævnet har kompetence til at behandle retlige spørgsmål i forbindelse med kommunens afgørelser efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 3 og om overholdelse af Bekendtgørelse om administration af planloven i forbindelse med internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. Nævnet afviste at behandle klagepunkter vedrørende dispensation fra Naturbeskyttelsesloven § 15, bekendtgørelse om støj fra vindmøller (da disse henhører under Miljø- og Fødevareklagenævnet), tilsyn efter planloven (som henhører under Ankestyrelsen) og ibrugtagningstilladelse. Klagerne blev anset for klageberettigede på grund af den potentielle visuelle og støjmæssige påvirkning af deres ejendomme.

Påvirkning af Natura 2000-områder (fugle)

Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens faglige vurdering af, at lokalplanen ikke vil skade Natura 2000-områdets integritet i forhold til de klagede fuglearter. Dette skyldes blandt andet, at:

• Rørhøg, terner, vandfugle/vadefugle (herunder gæs og svaner), rørdrum og mosehornugle: Disse arter enten færdes primært i lav højde, over vand, eller i områder langt fra vindmøllerne, og markarealerne omkring møllerne udgør ikke særligt værdifulde fourageringsområder. En samlet vurdering af terner blev accepteret.
• Alle arter på udpegningsgrundlaget: Kommunen har tilstrækkeligt forholdt sig til samtlige fuglearter ved at udvælge og behandle fokusarter, som potentielt var i risiko for konflikter.
• Projektets faser: Kommunen har forholdt sig til påvirkningen i anlægsfasen, og nævnet vurderede, at påvirkningen i denne fase var yderst begrænset.
• Havørn: Selvom havørne kan kollidere med møller, og en død havørn er fundet, fandt nævnet, at kommunens detaljerede konsekvensvurdering, der inkluderede beregninger af kollisionsrisiko og hensyn til havørnens fremgang i Danmark, var tilstrækkelig. Den nærmeste havørnerede inden for Natura 2000-området ligger ca. 15 km fra planområdet.

Påvirkning af bilag IV-arter (flagermus)

Planklagenævnet konstaterede, at kommunen ikke havde foretaget tilstrækkelige flagermusundersøgelser i området, hvilket udgjorde en mangel i miljørapporten i forhold til Bekendtgørelse om administration af planloven i forbindelse med internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter § 7, stk. 2 og Habitatdirektivet artikel 12, stk. 1, litra a og d. Imidlertid har Miljø- og Fødevareklagenævnet i forbindelse med VVM-tilladelsen fastsat et vilkår om driftstop på begge vindmøller i overensstemmelse med forvaltningsplanen for flagermus. Nævnet vurderede, at dette driftsstop tilstrækkeligt reducerer risikoen for beskadigelse eller ødelæggelse af yngle- og rasteområder samt drab af flagermus, og derfor medfører den oprindelige mangel ikke en ophævelse af plangrundlaget.

Inhabilitet

Nævnet fandt ikke, at byrådsmedlemmet var inhabilt. Byrådsmedlemmet ejede ikke længere en andel af vindmøllerne ved de afgørende møder i 2020. Ved et tidligere møde i 2018 var den økonomiske interesse så begrænset (én ud af 3.157 andele til 3.617 kr.), at den ikke medførte inhabilitet i henhold til Forvaltningsloven § 3, stk. 1.

Miljøvurdering af lokalplan (støj og alternativer)

Nævnet fandt, at miljørapporten opfyldte mindstekravene i Miljøvurderingsloven § 12, stk. 1.

• Støj: Selvom de oprindelige støjberegningspunkter var placeret uhensigtsmæssigt, viste supplerende beregninger, at støjgrænseværdierne kunne overholdes. Kommunen har korrekt medtaget støjbidrag fra både nye og eksisterende vindmøller i den samlede støjpåvirkning, jf. Bekendtgørelse om støj fra vindmøller § 4, stk. 1. Tonestøj var ikke konstateret og er normalt ikke relevant for nye møller. Effekten af dinotakker på den nordlige mølle er vurderet til ikke at medføre øget støj. Brugen af et ikke-akkrediteret rådgivningsfirma til beregninger (ikke målinger) var acceptabel.
• Alternativer: Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af, at der ikke fandtes andre rimelige/realistiske alternative placeringer for vindmøllerne.
• Dispensation fra strandbeskyttelseslinjen: Dette spørgsmål lå uden for Planklagenævnets kompetence og var ikke en forudsætning for miljørapportens gyldighed.

Lokalplanens planlægningsmæssige begrundelse

Nævnet fandt, at lokalplanens formål om at muliggøre opsætning af to vindmøller udgjorde en saglig og planlægningsmæssig relevant begrundelse i henhold til Planloven § 15, stk. 1. Der blev ikke fundet grundlag for at antage, at kommunen havde varetaget usaglige hensyn.

Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3.