Afslag på seniornedslag da indkomstkrav for lønmodtagerstatus i 2009 ikke var opfyldt

Argumentation om kompetencefordeling

Klageren gjorde gældende, at Skattestyrelsen handlede i strid med legalitetsprincippet ved at tilsidesætte ATP's afgørelse om beskæftigelsesgraden. Klageren mente, at det udelukkende var ATP, der havde kompetencen til at vurdere arbejdstidskravet i henhold til Lov om skattenedslag for seniorer § 4, stk. 3. Skattestyrelsen fastholdt dog, at de har kompetencen til at vurdere selve indkomstkravet for at kvalificere sig som lønmodtager.

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse. Retten lagde vægt på, at der er en klar kompetencefordeling i lovgivningen:

• Skattestyrelsen har kompetence til at afgøre, om indkomstkravet er opfyldt, herunder om en person kan anses for lønmodtager i lovens forstand.
• ATP har kompetence til at opgøre selve beskæftigelsesgraden (arbejdstidskravet) for de år, hvor personen er kvalificeret som lønmodtager.

Da klagerens A-indkomst i 2009 kun udgjorde 72 %, opfyldte han ikke betingelsen i Lov om skattenedslag for seniorer § 1, stk. 4. Som følge heraf skulle 2009 udgå af beregningen. Den resulterende beskæftigelsesgrad på 88 % for perioden 2010-2013 var ikke tilstrækkelig til at udløse seniornedslaget.

"Skattestyrelsen har kompetence til at tage stilling til, hvorvidt skatteyder er lønmodtager i de aktuelle indkomstår (indkomstkravet), og at ATP har kompetence til at træffe afgørelse om beskæftigelsesgraden (arbejdstidskravet)."

SKATs afgørelse

SKAT afviste klagerens anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen for 2012. SKAT henviste til, at betingelserne for ordinær genoptagelse i Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 2 ikke var opfyldt, da SKAT ikke har kompetence til at træffe afgørelse om beskæftigelsesgraden, som administreres af ATP i henhold til Lov om skattenedslag for seniorer § 4, stk. 3.

Klagerens argumenter

Klageren fastholdt, at han havde arbejdet fuld tid siden 2008 og stadig gjorde det. Han mente, at den manglende indbetaling af ATP-bidrag i 20osted 2010 var en fejl fra arbejdsgiverens revisor, som ikke burde forhindre ham i at opnå skattenedslaget. Han påpegede, at han opfyldte alle betingelser for skattenedslag, og at den manglende ændring af beskæftigelsesgraden for 2010 var urimelig, især da han ikke havde modtaget det oprindelige brev fra ATP.