Manglende Seniorskattenedslag grundet Ikke Opfyldt Arbejdstidskrav – Journalnr. 13-6434670

Sagen omhandler en klagers ret til seniorskattenedslag for indkomståret 2011, hvor det centrale spørgsmål var, om arbejdstidskravet var opfyldt. Klageren, født i 1947, fyldte 64 år i 2011 og var dermed omfattet af personkredsen for Lov om skattenedslag for seniorer § 1, stk. 1.

Klageren var ansat som tekniker og havde i indkomstårene 2008, 2009, 2010 og 2011 en ATP-registreret beskæftigelsesgrad på henholdsvis 83 %, 59 %, 100 % og 100 %, hvilket gav en gennemsnitlig beskæftigelsesprocent på 86 %.

Baggrund for uenigheden

Uenigheden opstod, da klageren i 2009 og 2010 modtog ATP-opgørelser, der viste manglende fuldt bidrag for visse måneder, primært grundet ferieafholdelse, hvor arbejdsgiveren fejlagtigt ikke havde indbetalt korrekt ATP-bidrag. Efter klagerens henvendelse rettede arbejdsgiveren fejlen, og fuldt ATP-bidrag blev efterfølgende indbetalt for 2008 og 2009.

Klageren gjorde indsigelse over for ATP den 23. januar 2011 vedrørende beskæftigelsesgraden for 2009. ATP afviste dog indsigelsen den 25. januar 2011, da den var modtaget mere end 3 måneder efter modtagelse af opgørelsen, jf. Lov om skattenedslag for seniorer § 5, stk. 2. Denne afgørelse blev stadfæstet af Ankenævnet for ATP m.m. den 25. marts 2011.

SKATs og Skatterådets behandling

SKAT afviste i første omgang klagerens anmodning om seniorskattenedslag for 2011 med henvisning til ATP's afgørelse om den manglende fuldtidsbeskæftigelse. Klageren påklagede dette til Skatteankenævnet, som den 15. april 2013 gav klageren medhold "efter en samlet og helt konkret vurdering" og indrømmede seniorskattenedslag.

SKAT forelagde herefter sagen for Skatterådet, som den 24. september 2013 ændrede Skatteankenævnets afgørelse. Skatterådet argumenterede, at Skatteankenævnet havde overskredet sin kompetence ved at ændre ATP's afgørelse om beskæftigelsesgraden. Ifølge Lov om skattenedslag for seniorer § 14 er det ATP, der træffer afgørelse om opfyldelse af arbejdstidskravet, med klageadgang til Ankenævnet for ATP m.m. Skatterådet fandt derfor Skatteankenævnets afgørelse "åbenbart ulovlig", jf. Skatteforvaltningsloven § 2, stk. 3.

Klagerens argumenter

Klageren fastholdt, at Skatteankenævnets afgørelse ikke var ulovlig, da ATP ikke bestred den faktiske fuldtidsbeskæftigelse, men alene fastholdt en administrativ frist. Klageren mente, at Skatterådet havde begået et alvorligt brud på retssikkerheden ved at ignorere, at arbejdsgiveren havde indberettet forkerte ATP-bidrag, og at ATP's informationer om indsigelsesfrister var mangelfulde. Klageren argumenterede, at retten til seniorskattenedslag ikke burde fortabes på grund af en administrativ frist, især når de materielle betingelser for fuldtidsbeskæftigelse var opfyldt, og klageren ikke havde forholdt sig passivt.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede Skatterådets afgørelse og fandt, at klageren ikke var berettiget til seniorskattenedslag for indkomståret 2011. Afgørelsen blev truffet på baggrund af en vurdering af de lovmæssige betingelser for seniorskattenedslag og den administrative kompetencefordeling mellem SKAT og ATP.

Landsskatteretten bemærkede, at en person for at opnå seniorskattenedslag skal opfylde flere betingelser, herunder et indkomstkrav og et arbejdstidskrav, jf. Lov om skattenedslag for seniorer § 1, stk. 1, 3 og 5. Indkomstkravet, som defineret i Lov om skattenedslag for seniorer § 3, blev anset for opfyldt af klageren.

Det afgørende punkt var arbejdstidskravet, som fremgår af Lov om skattenedslag for seniorer § 4, stk. 1. Ifølge denne bestemmelse skal en person have en gennemsnitlig beskæftigelsesgrad på mindst 90 % baseret på ATP-bidrag. ATP havde registreret klagerens gennemsnitlige beskæftigelsesgrad for årene 2008-2011 til 86 %.

ATP havde den 25. januar 2011 afvist at ændre beskæftigelsesgraden, da klagerens indsigelse ikke var sket inden for fristen på 3 måneder, jf. Lov om skattenedslag for seniorer § 5, stk. 2. Denne afgørelse blev stadfæstet af Ankenævnet for ATP m.m. den 25. marts 2011.

Landsskatteretten understregede, at SKAT – og dermed skatteankenævnene, Skatterådet og Landsskatteretten – i henhold til Lov om skattenedslag for seniorer § 14 ikke har kompetence til at tage stilling til, om kravet om fuldtidsbeskæftigelse efter Lov om skattenedslag for seniorer § 4, stk. 3 er opfyldt. Denne kompetence er udelukkende tillagt ATP, med klageadgang til Ankenævnet for ATP m.m., jf. Lov om skattenedslag for seniorer § 15.

Da bestemmelserne i loven er ufravigelige, og der ikke findes dispensationsmuligheder, kunne Landsskatteretten ikke fravige ATP's afgørelse om beskæftigelsesgraden. Klageren opfyldte derfor ikke arbejdstidskravet, og var dermed ikke berettiget til seniorskattenedslag for indkomståret 2011.