Betaling for fritidshjem ved privat familiepleje: Hæftelse og forældremyndighed

Sagen omhandler en tvist mellem A kommune og B kommune vedrørende betalingsansvar for et 8-årigt barns fritidshjemsophold. Barnet var anbragt i privat familiepleje efter den tidligere bistandslov § 65 hos sin far i B kommune. Faderen traf alle dispositioner vedrørende barnet, herunder beslutning om optagelse i fritidshjem, og modtog alle offentlige børneydelser. Barnets mor, som havde forældremyndigheden, boede i A kommune og var pålagt bidragspligt over for barnet.

A kommune afgjorde, at de ikke var refusionspligtige eller skulle opkræve forældrebetaling, da barnet var anbragt hos faderen i en anden kommune. De mente, at moderen ikke hæftede for betalingen, da hun ikke havde medvirket til indmeldelsen, og faderen traf alle beslutninger. B kommune var uenig og mente, at A kommune skulle opkræve betalingen hos moderen, jf. tidligere praksis.

Det sociale ankenævn ændrede A kommunes afgørelse og fandt, at alene forældremyndighedsindehaveren (moderen) hæftede for betalingen efter bistandsloven § 73. Ankenævnet mente, at A kommune var forpligtet til at opkræve betalingen hos moderen, hvis faderen ikke betalte.

Begge kommuner klagede til Ankestyrelsen. Under sagens behandling blev det oplyst, at forældremyndigheden over barnet var blevet overført til faderen knapt 2 måneder før ankenævnets afgørelse. Ankestyrelsen udbad sig bemærkninger fra forældrene, da ankenævnet ikke havde foretaget partshøring efter forvaltningslovens § 19.

Det påhvilede B kommune at opkræve betaling for barnets ophold i fritidshjem hos barnets far. Ankestyrelsen vurderede, at faderen hæftede for betalingen, uanset at moderen formelt havde forældremyndigheden på tidspunktet for indmeldelsen.

Begrundelse for afgørelsen

Ankestyrelsen lagde vægt på flere forhold:

• Det var faderen, der havde indmeldt barnet i fritidshjemmet.
• Faderen var berettiget til at modtage alle offentlige børneydelser, da barnet havde ophold hos ham.
• Moderen var pålagt bidragspligt over for barnet, hvilket sædvanligvis betragtes som en tilstrækkelig opfyldelse af forsørgelsespligten.

Ankestyrelsen tillagde ikke SM-Sociale Meddelelser nr. O-5-92 betydning, da den vedrørte en anden situation, hvor forældre boede sammen, og ingen var pålagt bidragspligt. Ankestyrelsen ændrede dermed ankenævnets afgørelse.