Kontanthjælp - Rådighedsforpligtelse og handicappet barn - Standsning af hjælp

En ansøger, gift og mor til to små børn, søgte supplerende kontanthjælp. Det ældste barn havde et handicap med symptomer på DAMP, hvilket krævede ekstra støtte og en rolig, struktureret hverdag. Ansøgeren opgav en uddannelse i september 1994 på grund af barnets særlige behov.

I januar 1995 pålagde kommunen ansøgeren at starte på en produktionsskole 37 timer ugentligt. Ansøgeren mente dog kun at kunne stå til rådighed 20 timer ugentligt af hensyn til familiens og barnets trivsel. Da ansøgeren stort set ikke mødte op, standsede kommunen kontanthjælpen fra 1. marts 1995.

Kommunen begrundede afgørelsen med, at ansøgeren ikke udnyttede sine beskæftigelsesmuligheder, at der var fuldtids daginstitutionspladser, og at ægtefællen var arbejdsløs og kunne deltage i børnepasningen. En vurdering fra familieafdelingen af barnets særlige behov var på afgørelsestidspunktet endnu ikke afsluttet.

Senere erklæringer fra Pædagogisk Psykologisk Rådgivning og børnehaven anbefalede, at barnets dag i børnehaven afsluttedes senest kl. 14 af pædagogiske og psykologiske grunde. På trods af disse erklæringer fastholdt kommunen sin afgørelse.

Ankenævnet fandt, at ansøgeren ikke skulle stå til rådighed for fuldtidsbeskæftigelse og hjemviste sagen til kommunen for en konkret vurdering af rådighedsforpligtelsen. Kommunen klagede herefter til Ankestyrelsen, idet de fastholdt, at kontanthjælpsmodtagere skulle stå til rådighed på lige fod med dagpengemodtagere, og at der ikke var krav om, at moderen skulle hente børnene.

Ankestyrelsen fastslog, at ydelse af kontanthjælp forudsætter, at både ansøger og ægtefælle udnytter deres arbejdsmuligheder, som udgangspunkt svarende til fuldtidsbeskæftigelse, medmindre der foreligger særlige forhold. Dette princip er forankret i Aktivloven § 40, stk. 1.

Særlige forhold kan foreligge, hvis et barn på grund af særlige vanskeligheder ikke kan have fuldtidsophold i daginstitution, selvom der er fuldtidsplads til rådighed. Det forhold, at den ene ægtefælle modtager arbejdsløshedsdagpenge, er ikke i sig selv til hinder for, at denne ægtefælle kan forventes at deltage i afhentningen af barnet i perioder.

Ankestyrelsen var enig med Ankenævnet i, at kommunen burde have afventet resultatet af undersøgelserne af sønnens særlige behov, før de standsede udbetalingen af kontanthjælp til ansøgeren. Ankestyrelsen tiltrådte således Ankenævnets afgørelse, hvorefter kommunen ikke havde været berettiget til at træffe afgørelse om at standse udbetalingen af kontanthjælp allerede 15. februar 1995.