Tilbagebetaling af pension: Risiko for fejludbetaling og oplysningspligt

Tre sager omhandlede krav om tilbagebetaling af for meget udbetalt pension, hvor årsagerne varierede fra administrative fejl til manglende oplysningspligt. Sagerne blev behandlet principielt i Ankestyrelsen for at afgrænse, hvornår risikoen for fejludbetaling kan placeres hos pensionisten.

I den første sag modtog en 60-årig kvinde, A, efterlevelsespension i længere tid end berettiget på grund af en administrativ fejl. Socialforvaltningen havde oprindeligt informeret hende om en 3-måneders periode, men fortsatte udbetalingen. A havde forinden kontaktet forvaltningen for at spørge til berettigelsen. Amtsankenævnet tiltrådte kommunens krav om tilbagebetaling af 36.465 kr., da A burde have været opmærksom på fejlen.

Den anden sag involverede pensionist P, der fejlagtigt modtog pension fra to kommuner efter en flytning. Fejlen skyldtes, at den tidligere kommune ikke standsede udbetalingen. P opdagede de ekstra penge på sin konto, men efter at have spurgt banken og sin bopælskommune, som ikke kunne identificere beløbet, antog han, at alt var i orden. Amtsankenævnet tiltrådte kommunens krav om tilbagebetaling af 37.908 kr., idet P havde modtaget beløbet mod bedre vidende.

Den tredje sag omhandlede kvinde K, en førtidspensionist, der havde modtaget 59.037 kr. for meget i pension over en periode på halvandet år. Dette skyldtes, at hendes arbejdsindtægt oversteg det indtægtsgrundlag, pensionen var beregnet ud fra. K hævdede at have opfyldt sin oplysningspligt ved personlig og telefonisk henvendelse til socialforvaltningen om sit arbejde og den forventede indtjening. Kommunen fastholdt, at hun ikke havde oplyst om påbegyndelse af arbejde, og at journalnotater fra perioden var bortkommet. Amtsankenævnet tiltrådte kommunens krav om tilbagebetaling, da det ikke var dokumenteret, at K havde informeret om sit ansættelsesforhold.

Ankestyrelsen traf principielle afgørelser, der afklarede ansvarsfordelingen ved fejludbetalinger af pension.

Ankestyrelsens principielle afgørelser

I sag A fandt Ankestyrelsen, at A ikke havde været nærmest til at opdage fejlen. Der blev lagt vægt på, at hun havde modtaget en pensionsspecifikation, og at socialforvaltningen måtte bære risikoen for, at de anførte beløb var korrekte. Tilbagebetalingskravet blev derfor ophævet i henhold til Gammelførtidspensionloven § 42.

I sag P fandt Ankestyrelsen, at P havde oppebåret det for meget udbetalte beløb mod bedre vidende. Han var klar over de ekstra penge på kontoen og måtte antages at have haft mulighed for at skaffe oplysninger om beløbenes oprindelse. Betingelserne for tilbagebetaling efter Gammelførtidspensionloven § 42 blev derfor anset for opfyldt, og amtsankenævnets afgørelse blev tiltrådt.

I sag K fandt Ankestyrelsen, at K ikke havde opfyldt sin oplysningspligt i henhold til Gammelførtidspensionloven § 41. Der blev lagt vægt på, at hun ikke havde givet socialforvaltningen tilstrækkelige oplysninger om størrelsen af sin arbejdsindtægt, især for 1988, hvor indtægten oversteg den oplyste grænse. Betingelserne for tilbagebetaling efter Gammelførtidspensionloven § 42 blev derfor anset for opfyldt, og amtsankenævnets afgørelse blev tiltrådt.