Tilbagebetaling af førtidspension på grund af manglende oplysning om indtægt fra selvstændig virksomhed

En brugtvognshandler blev sygemeldt i oktober 1987 og ansøgte om førtidspension. Han oplyste ved ansøgningen, at hans varelager var afviklet, og den sidste bil solgt. Han blev tilkendt forhøjet almindelig førtidspension med virkning fra april 1988.

Efter tilkendelsen fortsatte pensionisten dog driften af sin brugtvognshandel og havde betydelige indtægter i årene 1988, 1989 og 1990. Pensionen blev beregnet med fradrag for renteindtægter og hustruens indkomst, men ikke for indtægten fra den selvstændige virksomhed.

I juni 1991 rejste kommunen krav om tilbagebetaling af 81.591 kr. for perioden april 1988 til juni 1991, da pensionisten ikke havde oplyst om indtægterne fra sin virksomhed. Pensionisten anførte, at han mente at have overholdt sin oplysningspligt ved at indberette til skattevæsenet, og at han var blevet misinformeret af en socialrådgiver om, at han kunne fortsætte med at handle med biler.

Ankenævnet fandt ikke grundlag for at statuere, at pensionisten modtog pensionen mod bedre vidende. De lagde vægt på, at vejledningen ikke klart fremgik, og at kommunen ikke havde indhentet oplysninger om arbejdsindtægter ved de årlige omberegninger, selvom de kendte til hans ønske om at fortsætte. Ankenævnet ophævede derfor kommunens tilbagebetalingskrav.

Kommunen klagede til Ankestyrelsen og anførte, at der ikke var dokumentation for den påståede misinformation, og at pensionisten var blevet informeret om sin oplysningspligt via pensionsmeddelelser. De fremhævede, at pensionisten ved ansøgningen havde oplyst, at virksomheden var afviklet, og at han derfor burde have oplyst, hvis han genoptog den. Sagen blev behandlet i principielt møde for at afklare begrebet "mod bedre vidende" i Pensionsloven § 42.

Ankestyrelsen fandt, at betingelserne for at kræve tilbagebetaling af den for meget udbetalte pension efter Pensionsloven § 42 var opfyldt for perioden 1. april 1988 til 31. december 1990.

Begrundelse for tilbagebetaling

Ankestyrelsen lagde vægt på følgende:

• Pensionisten havde tilsidesat sin oplysningspligt efter Pensionsloven § 41, stk. 1. Oplysningspligten anses ikke for opfyldt ved indgivelse af selvangivelse til skattemyndighederne.
• Pensionisten var ikke i god tro med hensyn til sin berettigelse til det for meget udbetalte beløb.
• Den påståede misinformation fra en sagsbehandler kunne ikke give pensionisten den opfattelse, at indtægter fra personligt arbejde var uden betydning for pensionsberegningen.
• Pensionisten var blevet orienteret om sin oplysningspligt og indtægtsgrundlaget for pensionen via de halvårlige pensionsmeddelelser.
• Det fremgik ikke af kommunens oplysninger, at pensionisten havde planer om at fortsætte sin virksomhed efter tilkendelsen af førtidspension, da han ved ansøgningen havde oplyst, at virksomheden var afviklet.

Begrænsning af tilbagebetalingskravet

Ankestyrelsen fandt dog, at kommunen burde have været opmærksom på pensionistens indtægter fra selvstændig virksomhed fra 1. januar 1991. Dette skyldtes, at pensionen for 1991 blev beregnet ud fra årsopgørelsen for 1989, som viste overskud fra virksomheden. Derfor kunne kommunen ikke kræve tilbagebetaling for perioden fra 1. januar 1991.

Ankestyrelsen ændrede dermed Ankenævnets afgørelse.