Gennemførelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Frankrig

Dette lovforslag har til formål at gennemføre den dobbeltbeskatningsoverenskomst (DBO), der blev underskrevet mellem Danmark og Frankrig den 4. februar 2022. Overenskomsten erstatter den tidligere aftale, som Danmark opsagde i 2008. Formålet er at fjerne dobbeltbeskatning, forhindre skatteunddragelse og -omgåelse, og dermed styrke de økonomiske relationer og skabe klare skattemæssige rammer for borgere og virksomheder i begge lande. Aftalen er i vid udstrækning baseret på OECD's modeloverenskomst fra 2017 og indeholder minimumsstandarderne fra BEPS-projektet.

Anvendelsesområde og Definitioner (Artikel 1-3)

Overenskomsten gælder for personer (fysiske og juridiske), der er hjemmehørende i enten Danmark eller Frankrig. Den dækker indkomstskatter, herunder statslig og kommunal indkomstskat i Danmark samt diverse indkomst- og selskabsskatter i Frankrig. Aftalen indeholder specifikke regler for skattemæssigt transparente enheder, som f.eks. interessentskaber, for at sikre, at overenskomstens fordele kun tilfalder personer, der reelt beskattes af indkomsten i deres bopælsland.

Skattemæssigt Hjemsted (Artikel 4)

For at afgøre, hvilket land en person er skattemæssigt hjemmehørende i, hvis vedkommende anses for bosiddende i begge lande, anvendes en række prioriterede kriterier (tie-breaker regler):

• Fysiske personer: Fast bolig, midtpunkt for livsinteresser, sædvanligt ophold, og statsborgerskab. Hvis spørgsmålet ikke kan afgøres, løses det ved gensidig aftale.
• Juridiske personer (selskaber): Selskabet anses for hjemmehørende i den stat, hvor dets virkelige ledelse har sit sæde.

Fast Driftssted (Artikel 5)

Et foretagendes erhvervsfortjeneste kan beskattes i det andet land, hvis virksomheden udøves gennem et fast driftssted. Dette defineres som et fast forretningssted, f.eks. et kontor, en fabrik eller en filial. En byggeplads eller et anlægsarbejde udgør et fast driftssted, hvis det varer mere end 12 måneder. Overenskomsten indeholder moderne anti-misbrugsregler for at forhindre kunstig opdeling af kontrakter eller aktiviteter for at undgå at statuere fast driftssted.

Beskatning af Forskellige Indkomsttyper

Overenskomsten fordeler beskatningsretten mellem bopælslandet og kildelandet for forskellige typer indkomst:

Særligt om Pensioner (Artikel 17 og 22)

Reglerne for pensioner er et centralt element i aftalen:

• Hovedregel: Private pensioner og lignende vederlag kan som udgangspunkt kun beskattes i bopælslandet.
• Undtagelse med delt beskatningsret: Kildelandet får også beskatningsret, hvis pensionsindbetalingerne har været fradragsberettigede i kildelandet, eller hvis der er tale om sociale sikringsydelser (f.eks. folkepension, ATP).
• Metode ('Omvendt Credit'): Når kildelandet har beskatningsret, skal det give fradrag for den skat, der er betalt i bopælslandet. Dette sikrer, at bopælslandet har førsteretten til skatteindtægten, og at den samlede beskatning ikke overstiger niveauet i det land med den højeste skat.
• Overgangsregel (Artikel 31, stk. 3): Personer, der modtog pension og var bosat i Frankrig før den gamle aftales opsigelse (dvs. før 1. januar 2009), vil fortsat kun blive beskattet i Frankrig, så længe de forbliver bosat der. Dette beskytter deres eksisterende skattemæssige situation.

Anti-misbrug og Myndighedssamarbejde

Overenskomsten indeholder flere bestemmelser for at bekæmpe skatteundgåelse og styrke samarbejdet:

• Principal Purpose Test (PPT) (Artikel 29): En generel anti-misbrugsregel, der nægter overenskomstfordele, hvis opnåelsen af fordelen var et af hovedformålene med et arrangement eller en transaktion.
• Udveksling af Oplysninger (Artikel 25): Omfattende udveksling af oplysninger, der er relevante for alle typer skatter, i overensstemmelse med internationale standarder.
• Bistand til Inddrivelse (Artikel 26): Gensidig hjælp til at inddrive skattekrav.

Ikrafttræden (§ 2 og Artikel 31)

Loven træder i kraft efter skatteministerens bestemmelse. Selve overenskomsten træder i kraft, når begge lande har gennemført deres nationale procedurer og underrettet hinanden. Den vil have virkning fra den 1. januar i det kalenderår, der følger efter ikrafttrædelsen. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan udvides til at omfatte dem.