Enkeltydelse til depositum ved flytning til billigere bolig

En enlig mor til to børn blev opsagt fra sit job som hjemmehjælper og valgte at starte på pædagoguddannelsen. For at nedbringe sine udgifter flyttede hun fra en 4-værelses lejlighed til en mindre og billigere 2-værelses lejlighed i samme kommune. Hun søgte herefter kommunen om hjælp til at betale et depositum på ca. 20.000 kr.

Kommunen gav afslag med den begrundelse, at en flytning til en billigere bolig for at forbedre økonomien ikke i sig selv udgør en boligmæssig forbedring. Det sociale nævn var enig og tilføjede, at borgerens økonomiske vanskeligheder skyldtes hendes eget valg om at påbegynde en uddannelse, da hun kunne have fortsat med at arbejde inden for sit fag. Nævnet påpegede også, at hun kunne have udlejet et værelse i sin tidligere bolig.

I sin klage til Ankestyrelsen argumenterede borgeren for, at det var principielt uhensigtsmæssigt at fastholde hende i en dyr bolig, og at en lavere husleje også ville medføre en lavere udgift til boligsikring for det offentlige.

Ankestyrelsen tiltrådte nævnets afgørelse og fandt, at borgeren ikke var berettiget til hjælp til depositum. Sagen blev behandlet principielt for at afklare reglerne for hjælp til depositum ved flytning inden for kommunen.

Vurdering af boligmæssig forbedring

Ankestyrelsen vurderede, at forskellen i husleje mellem den tidligere og den nuværende bolig ikke var så markant, at der var tale om en boligmæssig forbedring i lovens forstand. Betingelsen for hjælp efter denne bestemmelse var derfor ikke opfyldt.

Vurdering som nødvendig enkeltudgift

Ankestyrelsen fandt heller ikke, at borgeren var berettiget til hjælp til depositum som en nødvendig enkeltudgift. Vurderingen er, at udgiften ikke var uforudsigelig, og at afholdelsen af den ikke var af helt afgørende betydning for familiens livsførelse, som det kræves for at yde hjælp efter Aktivloven § 85.

Ankestyrelsen lagde afgørende vægt på følgende:

• Borgeren havde en uddannelse og flerårig erhvervserfaring som hjemmehjælper.
• Hun havde dermed et reelt forsørgelsesgrundlag, som hun selv valgte fra for at påbegynde en uddannelse.
• De økonomiske problemer var derfor en forudsigelig konsekvens af hendes eget valg.