Manglende vejledning om personligt tillæg ved bevilling af plejebolig

En borger klagede over A Kommunes afslag på personligt tillæg til husleje og varme. Afslaget kom efter borgerens flytning til en plejebolig, hvor kommunen havde vejledt om indskudslån, men ikke om muligheden for at søge personligt tillæg til dækning af flytterelaterede udgifter. Borgeren havde lånt penge af sin familie til at dække de ansøgte udgifter.

Ankestyrelsen valgte at behandle sagen principielt for at afklare rækkevidden af kommunens vejledningsforpligtelse og pligt til opfølgning i sager om personligt tillæg til pensionister.

Ankestyrelsen hjemviste sagen til A Kommune for fornyet behandling.

Begrundelse for afgørelsen

Ankestyrelsen vurderede, at kommunen ikke havde vejledt borgeren tilstrækkeligt om muligheden for at søge personligt tillæg i forbindelse med bevilling af plejebolig. Sagen var desuden ikke tilstrækkeligt oplyst til, at Ankestyrelsen kunne afgøre, om borgeren selv havde mulighed for at afholde udgiften til husleje og varme i den fraflyttede bolig, og om der var tale om en nødvendig udgift. Dette er i strid med kommunens vejledningspligt efter Forvaltningsloven § 7, stk. 1 og pligten til at oplyse sagen efter Retssikkerhedsloven § 10.

• Kommunen skal undersøge borgerens rådighedsbeløb på ansøgningstidspunktet for at vurdere, om borgeren kunne afholde nødvendige udgifter, den ansøgte udgift og daglige fornødenheder.
• Kommunen skal også undersøge, om borgeren med sit daværende rådighedsbeløb havde mulighed for at afdrage på den opståede gæld, herunder om en afdragsordning overhovedet var mulig.
• Det forhold, at borgeren havde lånt penge af familien, ændrer ikke ved resultatet, da kommunen ikke havde vejledt om muligheden for at ansøge om personligt tillæg og konsekvenserne ved at låne pengene.
• Kommunen kan ikke alene lægge vægt på, at udgiften vedrører en tidligere bolig, men skal også vurdere, om betalingen har betydning for borgerens fremtidige økonomiske situation.

Kommunen skal herefter træffe en ny afgørelse, som skal angive hovedhensyn og faktiske oplysninger, hvis ansøgningen ikke imødekommes fuldt ud. Dette understreger princippet om enhedsforvaltning i Retssikkerhedsloven § 5.