Principiel afgørelse om afgrænsning mellem afgørelse og faktisk forvaltningsvirksomhed samt partsbegreb vedrørende socialpædagogisk støtte og aflastning

To af sagerne, som Ankestyrelsen har behandlet principielt, omhandler henholdsvis socialpædagogisk støtte og aflastning. I den ene sag søgte en borger med angst om socialpædagogisk støtte efter Serviceloven § 85 og ønskede specifikt en kvindelig hjælper. Kommunen afslog ønsket om en hjælper af et bestemt køn, idet de vurderede, at valget af leverandør var en afgørelse med væsentlig indgribende betydning.

I den anden sag klagede en 21-årig borger med Dravet Syndrom over kommunens afgørelse om aflastning efter Serviceloven § 84, stk. 1. Borgeren var blevet tilbudt aflastning på et plejecenter for ældre med demens, men havde behov for alderssvarende aktiviteter og socialt samvær med jævnaldrende, hvilket plejecentret ikke kunne tilbyde.

Ankestyrelsen behandlede sagerne principielt for at afklare, hvornår der er tale om en afgørelse versus faktisk forvaltningsvirksomhed, og partsbegrebet i sager om aflastning/afløsning.

Valg af leverandør og afgørelsesbegrebet

I sagen om socialpædagogisk støtte stadfæstede Ankestyrelsen kommunens afgørelse. Borgeren havde ikke ret til en hjælper af et bestemt køn, da der ikke var tilstrækkeligt konkrete oplysninger om borgerens funktionsnedsættelse, der kunne begrunde et nødvendigt behov for en hjælper af et bestemt køn. Ankestyrelsen anerkendte, at kommunen korrekt havde behandlet valget af leverandør som en afgørelse, da det havde væsentlig indgribende betydning for borgeren.

Tilrettelæggelse af aflastningstilbud og konkret vurdering

I sagen om aflastning ændrede Ankestyrelsen kommunens afgørelse. Borgeren havde ret til et andet aflastningstilbud end det bevilgede plejecenter. Ankestyrelsen vurderede, at borgerens behov for deltagelse i alderssvarende aktiviteter ikke blev dækket af det tilbudte plejecenter. Kommunen havde ikke foretaget en tilstrækkelig konkret og individuel vurdering af borgerens behov, herunder behovet for samvær med jævnaldrende og alderssvarende aktiviteter. Det blev understreget, at hjælp efter Serviceloven skal tilrettelægges på baggrund af en konkret og individuel vurdering, og at tilbuddet skal være egnet til at opfylde behovet.

Principielle præciseringer

Ankestyrelsen fastslog, at valg af leverandør/udbyder af hjælp kan have karakter af en afgørelse, hvis det har væsentlig indgribende betydning for borgeren. Dette præciserer tidligere praksis, hvor valg af aflastningssted som udgangspunkt var faktisk forvaltningsvirksomhed. Den nye praksis indebærer, at hvis valget af leverandør reelt påvirker borgerens mulighed for at modtage den bevilgede hjælp, er der tale om en afgørelse, der kan påklages.

Vedrørende partsbegrebet blev det understreget, at det er den myndighed, der træffer afgørelse, som fastlægger partsstatus. En beslutning om, at en person ikke er part, er en afgørelse i forvaltningsretlig forstand, hvis den er truffet på anmodning.