Ret til midlertidigt botilbud - behov for servicearealer - almen ungdomsbolig

En borger med infantil autisme og forstyrret udvikling af sprog og social tilknytning havde behov for omfattende støtte og vejledning for at kunne leve et selvstændigt voksenliv. Borgeren søgte om et midlertidigt botilbud efter serviceloven § 107 for at få den nødvendige hjælp til at blive parat til at bo i egen bolig eller et permanent botilbud.

A Kommune afslog ansøgningen om et botilbud med tilknyttede servicearealer og personale. I stedet henviste kommunen borgeren til en almen ungdomsbolig efter almenboligloven § 52, stk. 1, som ikke har tilknyttede servicearealer eller personale. Borgeren ønskede ellers ophold på et botilbud i forbindelse med en specifik uddannelse.

Ankestyrelsen ændrer A Kommunes afgørelse og fastslår, at borgeren har ret til et midlertidigt botilbud, der er egnet til at imødekomme dennes behov.

Begrundelse for afgørelsen

Ankestyrelsen vurderer, at borgeren er omfattet af personkredsen for et midlertidigt botilbud efter serviceloven § 107. Kommunen kunne ikke henvise borgeren til en almen ungdomsbolig, da borgeren har behov for hjælp og støtte i en boform, hvor der er tilknyttet servicearealer og personale. Almene ungdomsboliger er primært for unge under ordinær uddannelse og kan kun anvendes til unge med særlige behov, hvis de ikke har brug for servicearealer og personale.

Kommunen skal nu finde et egnet botilbud og fastsætte, hvilke indsatser borgeren skal have hjælp til under opholdet, herunder at borgeren kan følge et STU-forløb.

Ankestyrelsen understreger desuden, at kommunen ikke kan optage borgeren i et botilbud mod dennes vilje, uden forinden at have vurderet, om borgeren er omfattet af personkredsen i Serviceloven § 124 a og herefter indstille flytningen til Statsforvaltningen efter Serviceloven § 129, stk. 1.