Principiel afgørelse om kontant tilskud til nærtstående efter Servicelovens § 95, stk. 3

En borger klagede over A Kommunes afslag på kontant tilskud til nærtstående. Borgerens mor, som også er værge, havde gentagne gange henvendt sig til kommunen for at spørge til ordningen om kontant tilskud, men blev henvist til at kontakte DUHK.

Kommunen havde udmålt støtte til personlig hjælp og pleje uden tilstrækkelig begrundelse for tidsudmålingen. Det fremgik, at borgerens mor manglede hjælp til at passe borgeren ved sygdom, da hun selv arbejdede 32 timer om ugen som SOSU-assistent. Kommunen havde desuden lagt til grund, at forældrene varetog plejen, så længe borgeren boede hjemme, og begrundede afslag på aflastning med eksisterende tilbud som STU-forløb og fritidstilbud.

Ankestyrelsen hjemviste sagen til A Kommune for ny behandling, da sagen ikke var tilstrækkeligt oplyst. Kommunen havde begået fejl i sagsbehandlingen ved ikke at vejlede borgerens værge om muligheden for kontant tilskud, jf. Retssikkerhedsloven § 10.

Ankestyrelsens vurdering og krav til kommunen

• Sagen var ikke tilstrækkeligt oplyst til at afgøre, om borgerens støttebehov var opfyldt med den bevilgede hjælp efter Serviceloven § 83 og Serviceloven § 94.
• Det kunne ikke afgøres, om borgeren havde behov for mere end 20 timer ugentligt i personlig hjælp og pleje samt praktiske opgaver.
• Kommunen havde ikke godtgjort, at støttebehovet kunne dækkes alene ved selvudpeget hjælp og personlig hjælp og pleje.
• Det er afgørende for anvendelsen af Serviceloven § 95, stk. 3 (kontant tilskud til nærtstående), at borgeren kan leve et så normalt liv som muligt. Kommunen kan ikke forvente, at pårørende varetager støttebehovet, og skal sikre dækning af støttebehovet, jf. kommunens særlige omsorgsforpligtelse efter Serviceloven § 82, stk. 1.
• Kommunen skal foretage en mere indgående undersøgelse af borgerens funktionsevne og støttebehov i samarbejde med borgeren, værgen og relevante fagpersoner.
• Kommunen skal opgøre den konkrete tidsudmåling for hjælpeopgaverne og begrunde denne efter Serviceloven § 95. Kommunens kvalitetsstandard skal fraviges, hvis borgerens støttebehov nødvendiggør det, jf. Serviceloven § 138.