Tilskud til hjælpemidler ved elevansættelse med uddannelsesaftale

En borger, der er kørestolsbruger, søgte om tilskud til en stolelift eller lignende hjælpemiddel for at kunne tilgå sin arbejdsplads på 1. sal. Borgeren var i en elevansættelse med en uddannelsesaftale som teknisk designer og modtog løn uden løntilskud. Formålet med ansøgningen var at kunne gennemføre hovedforløbet af uddannelsen, som krævede praktik i en virksomhed. Kommunen, X Kommune, afslog ansøgningen med den begrundelse, at udgiften skulle afholdes af uddannelsesinstitutionen som følge af sektoransvar.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg ændrede X Kommunes afgørelse. Det blev fastslået, at en elevansættelse med en uddannelsesaftale og uden løntilskud er at betragte som ordinær ansættelse i henhold til Aktivloven § 100.

Principiel vurdering

Ankestyrelsen vurderede, at borgeren var omfattet af personkredsen, der kan have ret til hjælpemidler. Dette skyldes, at borgeren, hvis ikke i ordinær ansættelse, ville have været omfattet af målgruppen for løntilskudsansættelse, jf. Aktivloven § 2, idet borgeren som kørestolsbruger har begrænsninger i arbejdsevnen.

Hjemvisning og begrundelse

Sagen blev hjemvist til kommunen for en konkret vurdering af, om borgeren opfyldte betingelserne for den ansøgte stolelift. Kommunen skal vurdere:

• Om tilskuddet er af afgørende betydning for ansættelsen.
• Om redskabet eller arbejdspladsindretningen kompenserer for borgerens begrænsninger i arbejdsevnen.
• Om udgiften ligger ud over, hvad arbejdsgiveren forudsættes at afholde.
• Om hjælpemidlerne ikke er sædvanligt forekommende på arbejdspladsen, jf. Aktivloven § 111.

Ankestyrelsen afviste kommunens argument om sektoransvar, da borgeren var ordinært ansat hos en arbejdsgiver, der ikke var omfattet af uddannelsessektoren.