Principiel afklaring om kassekreditters betydning for retten til kontanthjælp

Tre sager blev behandlet principielt for at afklare, hvorvidt en trækningsret på en kassekredit, et beløb brugt til nedbringelse af ikke-forfalden gæld på en kassekredit, eller en uudnyttet kassekredit med pant i fast ejendom kan betragtes som formue i relation til retten til uddannelses- eller kontanthjælp.

I den første sag havde borgeren en trækningsret på en kassekredit, som kommunen anså for formue. Kommunen havde desuden opgjort borgerens øvrige formue forkert.

Den anden sag omhandlede en borger, der havde modtaget overskydende skat og brugt beløbet til at nedbringe gælden på en kassekredit, som fortsat var i minus. Kommunen fradragede beløbet i borgerens kontanthjælp.

Den tredje sag vedrørte en borger med en andelsboligkredit og friværdi i sin andelsbolig. Kommunen havde henvist borgeren til at udnytte trækningsretten på kassekreditten uden tilstrækkelig belysning af friværdiens størrelse og muligheden for at udnytte kreditten uden opsigelse eller omlægning til et lån.

Ankestyrelsen har principielt afklaret spørgsmål om kassekredit og friværdi som formue i forhold til retten til uddannelses- eller kontanthjælp. Det fremgår af Aktivloven § 14, stk. 1 samt Aktivloven § 2a og Aktivloven § 2b, at kommunen ikke kan yde hjælp, hvis ansøgeren har formue, der kan dække det økonomiske behov, dog med et bortseelsesbeløb på 10.000 kr. for enlige og 20.000 kr. for ægtefæller/samlevende.

Principielle afgørelser

Ankestyrelsen fastslår, at disponible pengebeløb fra lån anses som formue, når de er udbetalt. Dog kan kommunen ikke pålægge en kontanthjælpsmodtager at optage lån til forsørgelse. Ved vurdering af friværdi i bolig skal kommunen sikre, at borgeren kan blive boende og afholde de øgede udgifter.