Aktionærlån delvist anset for maskeret udlodning efter konkret solvensvurdering

Sagen omhandlede, hvorvidt en eneanpartshavers løbende hævninger på en mellemregningskonto med sit selskab i indkomstårene 2008-2011 skulle beskattes som maskeret udlodning. SKAT anså hævningerne for skattepligtige udlodninger med henvisning til, at der ikke forelå en reel låneaftale, og at anpartshaveren var teknisk insolvent i størstedelen af perioden. SKAT fandt desuden, at den forlængede ansættelsesfrist i Skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5 fandt anvendelse, da der var tale om en kontrolleret transaktion mellem interesseforbundne parter, jf. Skattekontrollovens § 3 B.

Anpartshaveren gjorde gældende, at han havde været solvent i hele perioden, når der blev taget højde for de reelle værdier af hans faste ejendom og selskabskoncern. Han henviste til den gældende praksis før lovændringen i 2012, hvorefter lån til en solvent aktionær ikke skulle beskattes som udbytte. Han mente derfor, at SKATs afgørelse var uberettiget.

Landsskatteretten traf en delt afgørelse baseret på en konkret solvensvurdering for hvert enkelt år. For 2008 fandt retten, at anpartshaveren var solvent, og annullerede derfor beskatningen. For 2009, 2010 og 2011 fandt retten derimod, at anpartshaveren ikke havde den fornødne tilbagebetalingsevne, og stadfæstede SKATs afgørelse om at anse hævningerne for maskeret udlodning i henhold til Ligningslovens § 16A.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten lagde til grund, at alt, hvad et selskab udlodder til en anpartshaver, som udgangspunkt skal henregnes til udbytte, jf. Ligningslovens § 16A, stk. 2.

Retten henviste til den praksis, der var gældende før indførelsen af Ligningslovens § 16 E (for lån ydet fra 14. august 2012). Ifølge denne praksis blev lån til en hovedaktionær, der opstod via løbende hævninger på en mellemregningskonto, anerkendt skattemæssigt, hvis aktionæren var solvent. Var aktionæren derimod insolvent og ude af stand til at tilbagebetale lånet, skulle hævningerne beskattes som løn eller maskeret udbytte.

Landsskatteretten foretog en konkret vurdering af klagerens solvens for hvert enkelt indkomstår:

• Indkomståret 2008: Retten fandt, at klageren ikke kunne anses for at have været insolvent i 2008, når der blev taget hensyn til hans samlede økonomi, herunder den oplyste værdi af aktierne i selskabet. SKATs forhøjelse for 2008 blev derfor annulleret.

• Indkomstårene 2009, 2010 og 2011: For disse år fandt retten, at klagerens formue ikke var tilstrækkelig til at dække gælden til selskabet. Retten bemærkede specifikt, at selskabets fordring på klageren ikke kunne medregnes som et aktiv, der beviste hans tilbagebetalingsevne. Da klageren ikke blev anset for at være i stand til at indfri gælden på lånetidspunkterne, blev hævningerne anset for skattepligtig udlodning i henhold til Ligningslovens § 16A.

Samlet resultat

Landsskatteretten traf en delt afgørelse, som kan opsummeres således: