Dækning af merudgifter til hurtigtvirkende kulhydrater i form af druesukker

En borger med insulinkrævende diabetes ansøgte om dækning af nødvendige merudgifter til den daglige livsførelse. Sagen omhandlede specifikt udgifter til hurtigtvirkende kulhydrater, herunder druesukker i pulverform, samt udgifter til diætkost og egenbetaling til medicin. A Kommune havde oprindeligt truffet afgørelse i sagen i oktober 2011.

Sagen blev genoptaget af Ankestyrelsen efter en dom fra Retten. Den centrale problemstilling var, om udgifter til druesukker i pulverform kunne medregnes ved beregningen af borgerens merudgifter, og om de samlede merudgifter oversteg den gældende bagatelgrænse.

Ankestyrelsen ændrede A Kommunes afgørelse og fandt borgeren berettiget til dækning af merudgifter for perioden fra 21. oktober 2011 til 31. december 2012. Dette skyldtes, at borgerens samlede merudgifter, inklusive 283,92 kr. til druesukker i pulverform, 2.112 kr. til diætkost med specialvarer og 3.655 kr. til egenbetaling for medicin, oversteg bagatelgrænsen på 6.000 kr. pr. år.

Principiel vurdering af merudgifter

Ankestyrelsen vurderede, at udgifter til druesukker i pulverform var nødvendige merudgifter, som følge af borgerens nedsatte funktionsevne. Vurderingen tog udgangspunkt i et dagligt behov på 15 gram druesukker, baseret på prisen for druesukker i pulverform købt online. Dette er i tråd med tidligere praksis om, at udgifter til druesukker eller juice til regulering af lavt blodsukker skal indgå i beregningen af merudgifter for personer med insulinkrævende diabetes, jf. Serviceloven § 100.

Hjemvisning af sagen for senere perioder

For perioden fra 1. januar 2013 og frem hjemviste Ankestyrelsen sagen til kommunen. Begrundelsen var, at der manglede tilstrækkelige oplysninger til at vurdere, om borgerens merudgifter fortsat oversteg bagatelgrænsen, jf. Serviceloven § 100, stk. 3.

Kommunen skal indhente yderligere dokumentation for:

• Behovet for specialvarer til diætkost, herunder om borgeren rent faktisk anvender disse.
• Udgifter til egenbetaling for medicin i den pågældende periode.

Kommunen skal herefter træffe en ny afgørelse baseret på de indhentede oplysninger.