Præcisering af vurdering af 'fuldt tilfredsstillende bolig' ved beboerindskudslån

Ankestyrelsen har behandlet tre sager principielt for at præcisere betingelserne for afslag på beboerindskudslån. Sagerne fokuserer på vurderingen af, om en hidtidig bolig er fuldt tilfredsstillende, og om ansøger har behov for lånet.

I den første sag afslog kommunen et lån til en ansøger, der flyttede mellem kommuner. Kommunen argumenterede for, at ansøger havde boet længe i sin tidligere bolig og derfor haft mulighed for at spare op, samt at den tidligere bolig var tilfredsstillende.

Den anden sag omhandlede en ansøger, der ønskede at flytte på grund af utryghed i sit boligområde. Kommunen afslog lånet, da der ikke forelå dokumentation for den påståede utryghed, og den hidtidige bolig blev anset for fuldt tilfredsstillende i samme kommune.

I den tredje sag afslog kommunen en families ansøgning om lån til en større lejlighed. Familien bestod af en voksen og fire børn, og kommunen mente, at den hidtidige 3-værelses lejlighed var tilstrækkelig, da børnene kunne dele værelse, eller familiemedlemmer kunne sove i stuen.

Ankestyrelsen har i de tre sager præciseret anvendelsen af Boligstøtteloven § 55, stk. 2, nr. 1, som giver kommunen mulighed for at give afslag på beboerindskudslån, hvis ansøgeren ikke har behov for lånet. Dette gælder især, hvis ansøgeren i forvejen bor i en tidsubegrænset, fuldt tilfredsstillende bolig inden for samme kommune eller byområde.

Ankestyrelsens principielle afgørelser

Ankestyrelsen understreger, at kommunen som udgangspunkt har pligt til at yde beboerindskudslån, og at afslag kun kan gives under ganske særegne omstændigheder. Vurderingen af en boligs tilfredsstillende karakter skal tage hensyn til både standard, størrelse i forhold til husstanden og særlige personlige forhold, som skal være dokumenterede for at nødvendiggøre en flytning.