Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
| Lov | § |
|---|---|
En udenlandsk statsborger, der var løsladt fra fængsel og levede af kontanthjælp, søgte via Kriminalforsorgen om økonomisk hjælp til køb af en skurvogn i Frøstruplejren. Ansøgeren havde psykiske problemer, der gjorde det vanskeligt for ham at fungere i det almindelige samfund og bo i en almindelig bolig. Kriminalforsorgen argumenterede for, at skurvognen var nødvendig for at undgå ensomhed og potentielle indlæggelser, da ansøgeren ikke kunne klare at bo almindelige steder. En privat fond havde allerede bevilget et tilskud til formålet.
A kommune afslog ansøgningen og tilbød i stedet en almindelig bolig, da de fandt etablering i Frøstruplejren uhensigtsmæssig for ansøgerens psykiske og adfærdsmæssige problemer. Kommunen var bekymret for præcedensvirkningen af en sådan bevilling.
Ankenævnet ændrede kommunens afgørelse og fandt, at der burde ydes hjælp til køb af skurvognen, fratrukket ansøgerens egen opsparing. Nævnet begrundede afgørelsen med, at udgiften var rimelig, da ansøgeren ifølge oplysningerne ikke kunne bo i en almindelig bolig. Nævnet sidestillede købet af skurvognen med et boligindskud og gjorde hjælpen tilbagebetalingspligtig efter Bistandsloven § 25, stk. 1, nr. 2. De henviste til Bistandsloven § 46 som hjemmel for rimeligt begrundede enkeltudgifter og understregede, at afgørelsen var konkret og ikke skabte præcedens.
Kommunen klagede herefter til Ankestyrelsen, idet de var uenige i nævnets fortolkning af Bistandsloven § 46 og sidestillingen af købsbeløbet med boligindskud.
Ankestyrelsen fandt, at ansøgeren ikke var berettiget til hjælp til køb af skurvogn i henhold til Bistandsloven § 46. Ankestyrelsen lagde vægt på, at kommunens afslag på hjælp til skurvogn og tilbud om en sædvanlig bolig ikke kunne karakteriseres som åbenbart urimelig, jf. Bistandsloven § 15, stk. 5.
Ankestyrelsen vurderede, at tidligere fængselsindsættelse, alkoholproblemer og psykiske problemer i sig selv ikke gav grundlag for at anse et tilbud om almindelig boligplacering som åbenbart urimeligt. Der forelå ikke sådanne særlige omstændigheder, der kunne begrunde en undtagelse.
Ankestyrelsen ændrede dermed Ankenævnets afgørelse om at yde hjælp til køb af skurvognen. Endvidere ophævede Ankestyrelsen tilbagebetalingspligten.
Ankestyrelsen begrundede ophævelsen af tilbagebetalingspligten med, at hjælp til køb af en skurvogn ikke kunne sidestilles med et boligindskud. Bestemmelsen i skulle, efter en fortolkning af dens ordlyd og forarbejder, forstås således, at den alene sigtede til husleje, depositum og andre former for kontant indskud i forbindelse med erhvervelse af et lejemål. Der var således ikke hjemmel til at kræve tilbagebetaling af hjælpen.
Den hjælp, som ansøgeren havde modtaget som følge af nævnets afgørelse, skulle derfor ikke tilbagebetales, og eventuelle afdrag skulle udbetales til ansøgeren.
I den nye kontanthjælpsreform lægges der op til at afskaffe muligheden for særlig støtte til kontanthjælpsmodtagere. Det risikerer at kaste en gruppe udsatte mennesker ud i hjemløshed, skriver Jeanette Bauer, Kira West og Solveig Råberg Tingey.



Denne principmeddelelse samler og præciserer Ankestyrelsens praksis vedrørende dækning af nødvendige merudgifter efter serviceloven. Den omhandler en række forskellige situationer, hvor borgere med varigt nedsat funktionsevne har ansøgt om dækning af udgifter, der er en konsekvens af deres handicap.
Sagerne dækker problemstillinger som forhøjede huslejeudgifter ved flytning til handicapvenlig bolig, udgifter til vedligeholdelse af bolig og have (såkaldte "håndsrækninger"), samt særlige udgifter som ekstra varme eller omkostninger forbundet med sommerhusophold. Fælles for sagerne er vurderingen af, om udgiften er nødvendig og direkte forårsaget af den nedsatte funktionsevne, og om den kan dækkes efter andre lovbestemmelser.
Flere sager belyser princippet om, at merudgifter skal vurderes i forhold til, hvad en ikke-handicappet person på samme alder og i samme livssituation ville have af udgifter. Dette gælder både for husleje og for praktiske opgaver i hjemmet. Derudover behandles spørgsmålet om, hvorvidt udgifter, der kan dækkes af anden lovgivning, f.eks. boligstøtteloven, kan bevilges som merudgifter.
Nye beregninger viser, at specialiseret bostøtte efter Housing First-metoden er mere effektiv og billigere end herbergsophold, hvilket forpligter landets kommuner til at implementere metoden.
Rådet for Socialt Udsatte bakker op om nye tiltag for billige boliger, men advarer om, at huslejen stadig er for høj for mange hjemløse.
Dette lovforslag udmønter dele af den politiske aftale om en reform af beskæftigelsesindsatsen, indgået den 9. april 202...
Læs mereDette lovforslag har til formål at harmonisere reglerne for udbetaling af offentlige forsørgelsesydelser, så retspsykiat...
Læs mere
Støtte til kørsel til og fra aflastning - Merudgifter efter Servicelovens § 41