Merudgifter til diabeteskost med specialvarer

En kommune søgte Ankestyrelsens afklaring af reglerne for beregning af merudgifter til kost for børn med diabetes efter Serviceloven § 41. Sagen omhandlede en mor, NN, hvis datter havde diabetes. Kommunen havde bevilget 98 kr. månedligt til diabeteskost, men uden at medregne udgifter til specialvarer. Kommunen argumenterede for, at specialvarer ikke var nødvendige, og at beregningen skulle baseres på den anbefalede normalkost frem for den danske gennemsnitskost.

Det Sociale Nævn ændrede kommunens afgørelse og hjemviste sagen til ny beregning. Nævnet fandt, at udgifter til specialvarer skulle medtages, og at beregningen skulle tage udgangspunkt i den danske gennemsnitskost. Kommunen klagede herefter over nævnets afgørelse.

Ankestyrelsen fastslog, at udgifter til diabeteskost med specialvarer skal medregnes som en nødvendig merudgift ved forsørgelsen af et barn med diabetes. Dette skyldes, at specialvarer normaliserer barnets hverdag og bidrager til at forhindre forværring af barnets nedsatte funktionsevne.

Beregning af merudgifter til diabeteskost

Ankestyrelsen lagde vægt på, at den tidligere "Undersøgelse af merudgifter til diabeteskost 2007-2008" fortsat er gældende, da den ikke er blevet afløst af en nyere undersøgelse. Kommunens argumenter om faldende fødevarepriser og afgifter blev ikke fundet tilstrækkelige til at tilsidesætte undersøgelsens konklusioner, især da fedtafgiften er fjernet, og alkohol ikke var medtaget i undersøgelsen.

Denne afgørelse supplerer tidligere principafgørelser som 102-10 og 103-10, der omhandlede udgifter til druesukker og juice, samt 230-09, der vedrørte revurdering af funktionsevne.