Principiel afklaring af hjælp til samvær efter aktivlovens § 83

Ankestyrelsen har behandlet to sager principielt for at afklare omfanget og formålet med hjælp til udgifter i forbindelse med samvær efter aktivloven § 83. Begge sager omhandlede forældre, der søgte om økonomisk hjælp til at dække udgifter forbundet med samvær med deres børn, da de ikke selv havde økonomisk mulighed herfor. Kommunerne havde i begge tilfælde truffet afgørelser, der begrænsede den bevilgede hjælp baseret på tidligere praksis for fastsættelse af samvær.

I den ene sag søgte en borger om hjælp til samvær hver anden uge fra onsdag til mandag samt til aktiviteter under samværet. A Kommune bevilgede kun hjælp til samvær svarende til 2x3 døgn pr. måned og afslog støtte til aktiviteter, med den begrundelse at samværet oversteg det daværende Civilretsdirektorats praksis.

I den anden sag søgte en borger om hjælp til samvær i tre uger i sommerferien. A Kommune afslog ansøgningen med henvisning til, at der ikke forelå en resolution fra Statsforvaltningen, der fastsatte samværet til tre uger, og at dette ikke var i overensstemmelse med gældende retningslinjer på to uger.

Ankestyrelsen ændrede afgørelserne i begge sager og fastslog et nyt princip for udmåling af hjælp til samvær. Ankestyrelsen fandt, at udmålingen af støtte til samvær skal ske med udgangspunkt i det samvær, som er aftalt mellem forældrene eller fastsat af Statsforvaltningen. Den tidligere praksis for fastsættelse af samvær, som beskrevet i principafgørelse A-4-03, er ikke længere gældende.

Principielle ændringer og begrundelse

Ankestyrelsen lagde vægt på, at det er barnet, der har ret til samvær, jf. forældreansvarsloven § 19, og at afgørelser skal træffes ud fra, hvad der er bedst for barnet, jf. forældreansvarsloven § 4. Barnets perspektiv og synspunkter skal inddrages, jf. forældreansvarsloven § 34, og samværet fastsættes ud fra en konkret vurdering af barnets forhold, jf. forældreansvarsloven § 21, stk. 2.

• Aktivlovens § 83 skal forstås således, at den skal sikre barnets ret til samvær. Det er ikke en betingelse for udøvelse af samvær, at samværet er fastsat af Statsforvaltningen.
• Kommuner kan ikke give afslag på hjælp til samvær med den begrundelse, at samværet overstiger tidligere praksis.

Afgørelser i de konkrete sager

• I den første sag fik borgeren ret til hjælp til samvær hver anden uge fra onsdag til mandag. Afgørelsen om omfanget af hjælp til samvær blev ændret. Støtte til aktiviteter under samvær blev dog stadfæstet, da Ankestyrelsen vurderede, at det ikke var nødvendigt for samværets udbytte, at der ydes hjælp til aktiviteter for et 3-årigt barn.
• I den anden sag fik borgeren ret til hjælp til samvær tre uger i sommerferien. Afgørelsen blev ændret, og kommunen skulle desuden tage stilling til ansøgningen om hjælp til aktiviteter. Ankestyrelsen understregede, at det ikke er en betingelse for hjælp, at samværet er fastsat af Statsforvaltningen.