Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Resultat
Sted
Emner
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler en omkostningsbestemt lejeforhøjelse i en ejendom i København. Udlejer, repræsenteret af et administrationsselskab, indbragte sagen for Huslejenævnet den 14. december 2010 efter boligreguleringslovens § 12, stk. 2, da mere end ¼ af lejerne havde gjort indsigelse mod lejeforhøjelsen.
Lejeforhøjelsen blev varslet den 25. september 2010 til at træde i kraft pr. 1. januar 2011. Den nye omkostningsbestemte leje blev varslet til 531,53 kr. pr. m², hvoraf 161 kr. pr. m² var til hensættelser til udvendig vedligeholdelse efter boligreguleringslovens §§ 18 og 18 b.
7 ud af 10 beboelseslejere gjorde indsigelse mod lejeforhøjelsen i et brev dateret 2. november 2010. Udlejer indbragte herefter sagen for Huslejenævnet.
Udlejer fremlagde et driftsbudget, der viste en stigning i de årlige driftsudgifter fra 257.148,06 kr. til 303.713,31 kr., eksklusive hensættelser til vedligeholdelse. Den tidligere gældende leje var godkendt af nævnet pr. 1. januar 2009.
Huslejenævnet skulle tage stilling til, om den varslede lejeforhøjelse var berettiget og i overensstemmelse med reglerne om omkostningsbestemt leje.
Huslejenævnet godkendte den varslede omkostningsbestemte lejeforhøjelse pr. 1. januar 2011 i overensstemmelse med indholdet af varslingerne af 25. september 2010.
Nævnet begrundede sin afgørelse med, at alle formalia var overholdt i forbindelse med varslingen og indbringelsen af sagen. Desuden fandt nævnet, at udlejer havde fremlagt fyldestgørende dokumentation for samtlige udgifter i driftsbudgettet. Nævnet konstaterede, at alle udgifter var dokumenterede og i overensstemmelse med de udgifter, der kan indgå i den omkostningsbestemte leje.
Afgørelsen faldt således ud til udlejers fordel, da lejeforhøjelsen blev godkendt i sin helhed.
En ny analyse belyser muligheden for, at beboerrepræsentationer kan repræsentere lejere i retssager. Analysen udspringer af en politisk aftale fra maj 2023 om bygge- og boligpolitiske forslag.
Dette lovforslag har til formål at forenkle og modernisere den danske lejelovgivning ved at sammenskrive den hidtidige lejelov og boligreguleringsloven i to nye love: en ny lejelov og en ny lov om boligforhold. Forslaget er primært en videreførelse af gældende ret, men med en ny struktur og enkelte indholdsmæssige ændringer, herunder en styrkelse af fremlejetageres rettigheder.
Loven gælder for leje og fremleje af hus eller husrum til beboelse, herunder blandede lejemål. Den gælder ikke for ferie- og fritidsboliger, hotelophold eller leje af bolig med fuld kost. Loven introducerer begrebet 'regulerede kommuner', som er kommuner, hvor de hidtidige regler om huslejeregulering (omkostningsbestemt leje) finder anvendelse. Kommunalbestyrelser kan beslutte, om en kommune skal være reguleret eller ej. Denne status har afgørende betydning for reglerne om lejefastsættelse og vedligeholdelse.
Det Økonomiske Råds formandskab vurderer i efterårsrapporten 2023 dansk økonomi til at være i to tempi, hvor medicinalindustrien dækker over en generel opbremsning.
Konkurrencerådet har truffet en afgørelse af betydning for fremtidens ældrepleje. Afgørelsen kan gøre det mere attraktivt at drive private plejehjem, fordi den skaber mere klarhed om reglerne og dermed kommuners afregningspriser til de private leverandører. Afgørelsen vedrører Frederikssund Kommune, men er principiel og har betydning for hele landet.
En lejeaftale skal udfærdiges skriftligt, hvis en af parterne kræver det. Der må kun anvendes autoriserede blanketter til lejeaftaler om beboelse. Loven forbyder opkrævning af dusør (ulovligt vederlag) ved indgåelse af lejeaftaler. Som noget nyt forbydes det også udlejere at tilbyde lejere betaling for at fraflytte. Lejerens rettigheder er som udgangspunkt beskyttet mod tredjemand uden tinglysning.
Loven viderefører det dobbelte system for lejefastsættelse:
Omkostningsbestemt leje (Kapitel 3): Gælder som udgangspunkt i regulerede kommuner. Lejen må ikke overstige ejendommens nødvendige driftsudgifter plus et fastsat afkast af ejendommens værdi. Lejeforhøjelser skal varsles og kan prøves af huslejenævnet.
Det lejedes værdi (Kapitel 4): Gælder i uregulerede kommuner samt for visse ejendomme i regulerede kommuner (f.eks. småejendomme). Lejen fastsættes ved sammenligning med lejen for tilsvarende lejemål i området. Både lejer og udlejer kan kræve lejen reguleret, hvis den er væsentligt lavere eller højere end det lejedes værdi.
Fri leje (Kapitel 5): Gælder for bl.a. ejendomme taget i brug efter 31. december 1991. Her kan lejen aftales frit, men kan tilsidesættes, hvis den er urimelig.
En central bestemmelse er § 19, stk. 2, som tillader, at lejen i regulerede kommuner fastsættes efter det lejedes værdi, hvis lejemålet er gennemgribende forbedret. Dette kræver opfyldelse af en række betingelser:
| Betingelse | Krav | Noter |
|---|---|---|
| Forbedringsudgift | Overstiger 2.280 kr. pr. m² eller et samlet beløb på 260.738 kr. (2021-niveau). | Udgifterne skal være afholdt inden for en 2-årig periode. |
| Forhåndsbesigtigelse | Huslejenævnet skal før forbedringen konstatere, at lejemålets stand muliggør en væsentlig værdiforøgelse. | Afgørelsen er gyldig i 3 år. |
| Karensperiode | Der skal være gået mindst 5 år siden seneste ejerskifte (kontrolskifte). | Gælder ikke ved bl.a. arv eller visse energiforbedringer. |
| Energikrav | Ejendommen skal have energimærke A, B eller C, eller energimærket skal være forbedret med mindst to niveauer siden 1. juli 2020. | Gælder ikke for fredede ejendomme. |
Loven foreslås at træde i kraft den 1. juli 2022. Den ophæver samtidig den tidligere lejelov (lovbekendtgørelse nr. 927 af 4. september 2019) og boligreguleringsloven (lovbekendtgørelse nr. 929 af 4. september 2019).
Dette lovforslag udmønter en politisk aftale, der har til formål at modvirke store huslejestigninger som følge af den hø...
Læs mere
Sagen omhandler en tvist mellem udlejer Storstrøm A/S og lejer Philip Møller vedrørende varsling af en endelig forbedrin...
Læs mere