Command Palette

Search for a command to run...

Afslag på begravelseshjælp grundet for sen ansøgning

Dato

10. juli 2013

Eksterne links

Læs hele sagen

Juridisk område

Aktivloven

Emner

Enkeltudgift, Begravelsesudgifter, Ansøgningstidspunkt, Akut situation

En borger søgte den 13. september 1999 om hjælp til dækning af udgifter til sin fraseparerede ægtefælles begravelse, som beløb sig til 15.897 kr. Ægtefællen var afgået ved døden den 1. juli 1999, og regningen fra bedemanden var dateret 3. august 1999.

Kommunen afslog ansøgningen med henvisning til, at der ifølge Aktivloven § 88 normalt ikke ydes hjælp til udgifter, der er påtaget før ansøgning. Det sociale nævn tiltrådte afslaget og fandt, at selv ved pludselige dødsfald, hvor principperne i Aktivloven § 88 kun delvist burde finde anvendelse, skulle ansøgningen indgives snarest muligt. Nævnet vurderede, at ansøgningen indgivet 2½ måned efter dødsfaldet ikke var tilstrækkelig umiddelbar.

Nævnet havde ikke taget stilling til, om borgeren i øvrigt opfyldte betingelserne i Aktivloven § 81 for støtte. Borgeren klagede til Ankestyrelsen og anførte, at hun udelukkende påtog sig begravelsen på grund af fælles børn og ikke var blevet informeret om en tidsfrist. Sagen blev behandlet i principielt møde for at afklare anvendelsesområdet for Aktivloven § 88.

Ankestyrelsen fandt, at borgeren ikke var berettiget til støtte efter aktivloven til begravelsesudgiften. Afgørelsen blev begrundet med, at udgiften var afholdt, inden der var indgivet ansøgning herom.

Ankestyrelsen fastslog, at der ikke var grundlag for at fravige hovedreglen i Aktivloven § 88, som foreskriver, at hjælp normalt ikke ydes til udgifter, der er påtaget før ansøgning. Det blev vægtet, at ansøgningen først blev indgivet 2½ måned efter dødsfaldet.

Ankestyrelsen bemærkede, at et pludseligt dødsfald kan sidestilles med en akut situation, der undtagelsesvis kan give grundlag for fravigelse af reglen i Aktivloven § 88. Dog skal ansøgning om hjælp i så fald indgives umiddelbart efter, at den akutte situation er ophørt, hvilket borgeren ikke havde gjort. Ankestyrelsen tiltrådte dermed det sociale nævns afgørelse og havde ikke taget stilling til, om udgiften kunne betragtes som en rimelig begrundet enkeltudgift efter Aktivloven § 81.

Lignende afgørelser