Køb af stjålet cykel: Forbruger havde ret til at hæve købet

En forbruger købte i februar 2002 en brugt cykel for 1.300 kr. I januar 2005 blev cyklen konfiskeret af politiet under en rutinemæssig lygtekontrol, da den viste sig at være stjålet. Forbrugeren blev ikke tiltalt i sagen. Efterfølgende reklamerede forbrugeren til den erhvervsdrivende, som oplyste, at han ikke var bekendt med, at cyklen var stjålet ved salget. Den erhvervsdrivende tilbød en kompensation på 1.000 kr. eller en anden cykel, hvilket forbrugeren afviste. Forbrugeren indbragte herefter sagen for Forbrugerklagenævnet med krav om tilbagebetaling af købesummen samt erstatning for udgifter til tilbehør og en modtaget bøde. Forbrugerklagenævnet fastslog, at både klager og indklagede var i god tro om cyklens oprindelse. Det var ubestridt, at cyklen var stjålet og tilhørte en anden, hvilket udgjorde en væsentlig misligholdelse i form af vanhjemmel. Nævnet vurderede, at forbrugeren havde ret til at hæve købet og få købesummen tilbagebetalt, uanset den erhvervsdrivendes gode tro og den lange tidsperiode, der var gået, før misligholdelsen blev opdaget og gjort gældende. Reklamationsfristen på to år efter Købeloven § 83 fandt ikke anvendelse, da denne alene vedrører faktiske mangler og ikke vanhjemmel. Forbrugerens krav om skadeserstatning for udgifter til tilbehør blev afvist på grund af manglende dokumentation, og bøden for manglende lys blev ikke anset for en direkte følge af vanhjemlen, jf. Købeloven § 59.

Forbrugerklagenævnet traf afgørelse om, at forbrugeren havde ret til at hæve købet af den stjålne cykel og få den fulde købesum på 1.300 kr. tilbagebetalt.

Vanhjemmel som væsentlig misligholdelse

Nævnet fastslog, at der forelå væsentlig misligholdelse i form af vanhjemmel, da cyklen viste sig at være stjålet og dermed tilhørte en anden. Dette gav forbrugeren ret til at hæve købet og kræve købesummen tilbagebetalt. Det blev understreget, at den erhvervsdrivendes gode tro og den lange periode (næsten tre år), der var gået, før misligholdelsen blev opdaget, var uden betydning for retten til at hæve købet. Reklamationsfristen på to år efter Købeloven § 83 gælder kun for faktiske mangler og ikke for vanhjemmel.

Afvisning af erstatningskrav

Forbrugerens krav om skadeserstatning for udgifter til tilbehør blev afvist, da udgifterne ikke var tilstrækkeligt dokumenterede. Ligeledes blev kravet om erstatning for den modtagne bøde for at køre uden lys afvist, da bøden ikke blev anset for at være en direkte følge af vanhjemlen, jf. Købeloven § 59.

Forrentning og sagsomkostninger

Den erhvervsdrivende blev pålagt at forrente klagerens krav og at betale omkostningerne for sagens behandling ved Forbrugerklagenævnet.