Fuldmagt til at klage indebærer underretning om afgørelse

Sagen omhandlede en indsat i et statsfængsel, der med hjælp fra fængselsledelsen havde ansøgt kommunen om betaling af husleje under afsoning. Kommunen afslog ansøgningen, hvorefter fængselsledelsen påklagede afgørelsen til ankenævnet på den indsattes vegne.

Ankenævnet anmodede om en fuldmagt fra den indsatte, som blev fremskaffet via en underskrift på en skrivelse. Senere meddelte ankenævnet, at sagen var afgjort, men nægtede at oplyse afgørelsens indhold til fængselsledelsen med henvisning til Forvaltningsloven § 9 om partsaktindsigt.

Fængselsledelsen anførte i sin anke til Ankestyrelsen, at de optrådte som repræsentant for den indsatte og derfor burde have modtaget underretning om afgørelsen. De henviste til Forvaltningsloven § 8. Ankenævnet fastholdt, at underskriften kun gav tilladelse til realitetsbehandling af ankesagen, ikke fuld repræsentation, idet de mente, at kun advokater kunne have en sådan ubegrænset fuldmagt.

Ankestyrelsen fastslog, at der var etableret et repræsentationsforhold mellem fængselsledelsen og den indsatte i henhold til Forvaltningsloven § 8. Selvom fuldmagtens præcise indhold ikke var specificeret, var der utvivlsomt givet fuldmagt til at klage.

Ankestyrelsens principielle vurdering

Ankestyrelsen henviste til Justitsministeriets Vejledning om Forvaltningsloven, som angiver, at det som hovedregel er repræsentanten, der skal underrettes om sagens afgørelse. Denne hovedregel skal kun fraviges, hvis:

• Parten direkte har anmodet om, at underretning udelukkende sker til parten selv.
• Det i øvrigt fremgår af omstændighederne, at fuldmagtsforholdet er begrænset på dette område.

I den konkrete sag fandt Ankestyrelsen ingen indikation af, at den indsatte ikke ønskede, at fængselsledelsen skulle modtage underretning om afgørelsen. Derudover fandt Ankestyrelsen ikke støtte for ankenævnets praksis om, at kun advokater kan anses for fuldt ud at repræsentere parter. På baggrund heraf ændrede Ankestyrelsen ankenævnets afgørelse.