Afgørelse om påstået forskelsbehandling pga. national oprindelse i virksomhedspraktik
Dato
9. november 2016
Myndighed
Ligebehandlingsnævnet
Ministerium
Social- og Boligministeriet
Sagsnummer
W20161009725
Dokument
Åbn PDFLigebehandlingsnævnet kunne ikke behandle klagen, der omhandlede påstået forskelsbehandling på grund af national og social oprindelse i forbindelse med et tilbud om virksomhedspraktik, ophør af supplerende kontanthjælp og eventuel overtrædelse af forvaltningsretlige regler. Nævnet fandt heller ikke, at kommunen havde handlet i strid med Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. i forbindelse med klagerens forløb i jobcentret.
Da klageren ikke havde udnyttet den administrative klageadgang vedrørende virksomhedspraktikken, kunne Ligebehandlingsnævnet ikke behandle denne del af klagen. Klagen over ophør af supplerende kontanthjælp kunne heller ikke behandles, da forskelsbehandlingsloven ikke omfatter udbetaling af kontanthjælp eller andre sociale ydelser. Nævnet fandt desuden, at det ikke havde kompetence til at vurdere, om kommunen var berettiget til at nægte aktindsigt og partsrepræsentation efter de forvaltningsretlige regler.
Begrundelse for afgørelsen
Ligebehandlingsnævnet fandt ikke noget, der tydede på, at indklagede i forbindelse med forløbet i jobcentret havde handlet i strid med Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 1, herunder i forbindelse med henvendelserne fra klagers arbejdsgiver.
Lignende afgørelser