Afslag på hjælp til konfirmation grundet manglende enkeltudgiftsbetragtning og opsparingsmulighed

En gift ansøger, der var under revalidering, søgte i februar 2000 kommunen om økonomisk hjælp til sin datters konfirmation. Han oplyste, at han ikke havde haft mulighed for at spare op til udgiften, da han tidligere havde afholdt konfirmation for sin søn i april 1998 under revalideringsforløbet.

Kommunen afslog ansøgningen med den begrundelse, at konfirmationsudgiften var forudsigelig. Ansøger klagede, og Det Sociale Nævn hjemviste sagen til fornyet behandling, idet nævnet mente, at kommunen ikke udelukkende kunne afslå på baggrund af udgiftens forudsigelighed, men også skulle vurdere ansøgerens evne til at spare op.

Kommunen fastholdt sit afslag med yderligere begrundelser, herunder at udgiften ikke var uforudset eller pludselig, at ansøger havde haft rigelig mulighed for at spare op, og at afholdelse af udgiften ikke ville have afgørende betydning for familiens livsførelse. Kommunen fremhævede også, at ansøger fik en revalideringsydelse, der var højere end normal kontanthjælp.

Familiens nettoindtægter udgjorde 16.964,49 kr. pr. måned inklusive boligsikring, med godkendte udgifter på 11.042,33 kr., hvilket efterlod 5.922,16 kr. pr. måned til to voksne og tre børn. Hertil kom børnefamilieydelse og dækning af transportudgifter efter Aktivloven § 63.

Det Sociale Nævn fandt efterfølgende, at familien ikke havde haft mulighed for at spare op, og at en konfirmation som udgangspunkt var af afgørende betydning for en familie. Nævnet pålagde derfor kommunen at yde hjælp svarende til det almindelige konfirmationsbidrag. Kommunen klagede herefter til Ankestyrelsen, idet de anførte, at børnefamilieydelsen ikke var medregnet i nævnets beregning, og at familien selv havde valgt at afholde store udgifter, herunder en biludgift på 1.988 kr. pr. måned.

Ankestyrelsen ændrede Det Sociale Nævns afgørelse og fandt, at ansøger ikke var berettiget til hjælp til konfirmationsudgifter efter Aktivloven § 81.

Begrundelse for Ankestyrelsens afgørelse

Ankestyrelsen lagde vægt på flere forhold i sin vurdering:

• Der var ikke tale om en rimelig begrundet enkeltudgift.
• Afholdelse af udgiften ville ikke have afgørende betydning for ansøgerens eller familiens livsførelse.
• Familien havde i et vist omfang haft mulighed for at spare op til konfirmationen, når familiens indtægter blev sammenholdt med de godkendte faste udgifter.
• Familien modtog børnefamilieydelse, og udgifter til børnenes behov måtte i et vist omfang anses for dækket af disse ydelser.
• Udgiften til konfirmation var forudsigelig.

Ankestyrelsen ændrede således Det Sociale Nævns afgørelse. Den ændrede afgørelse medførte dog ikke, at ansøger skulle tilbagebetale den hjælp, han allerede havde modtaget i henhold til nævnets afgørelse, i overensstemmelse med Retssikkerhedsloven § 69.