Afgørelse om økonomisk hjælp til tandprotese - anvendelse af vejledende takster

En borger søgte i april 1999 om økonomisk hjælp til en tandprotese til en pris af 6.500 kr. efter aktivlovens § 82. Som dokumentation blev der fremlagt et behandlingsoverslag fra en klinisk tandtekniker. Kommunen bevilgede dog kun 4.258 kr., idet de henviste til Kommunernes Landsforenings (KL) vejledende satser for tandprotetisk arbejde, som de mente svarede til overenskomstprisen.

Det sociale nævn kunne ikke godkende kommunens afslag på den fulde udgift og hjemviste sagen til genbehandling. Nævnet mente, at der var grundlag for at yde hjælp til den fulde udgift, da kommunen havde fundet, at borgerens økonomiske situation var vanskelig, og behandlingen nødvendig. Kommunen skulle kunne anvise, at behandlingen kunne udføres for det lavere beløb.

Kommunen klagede til Ankestyrelsen og anførte, at de vejledende takster fra KL blev benyttet af hovedparten af landets kommuner. Sagen blev behandlet principielt for at afklare, om disse vejledende takster fortsat kunne benyttes ved bevilling af hjælp til tandbehandling.

Ankestyrelsen fandt, at kommunen ikke var berettiget til kun at yde økonomisk hjælp til tandprotesen baseret på Kommunernes Landsforenings fastsatte beløb på 4.258 kr..

Ankestyrelsen henviste til, at hjælp efter Aktivloven § 82 skal ydes ud fra en konkret skønsmæssig vurdering af ansøgerens økonomi, udgiftens størrelse og en vurdering af behandlingen. Da kommunen havde fundet, at borgeren var berettiget til hjælp til en helmundsprotese, kunne de ikke alene lægge det vejledende beløb til grund.

Ved udelukkende at anvende de vejledende satser havde kommunen ikke foretaget den krævede konkrete, individuelle vurdering. Kommunen skulle i stedet vurdere, hvilket beløb det var muligt at få protesearbejdet udført for. Ankestyrelsen stadfæstede derfor det sociale nævns afgørelse om at hjemvise sagen til kommunen for ny behandling.