Ændring af afgørelse om kontanthjælp og forsørgelse i påsken grundet manglende rådighed

En borger fik standset sin kontanthjælp af kommunen pr. 31. januar 2001, da han ikke mødte op til aktivering. Kommunen meddelte, at fremtidig hjælp ville være betinget af stabilt fremmøde i aktivering, og at han kun ville modtage hjælp for de dage, han rent faktisk mødte op.

Borgeren var syg med influenza og halsbetændelse fra 11. januar og forventedes rask 13. februar 2001. Kommunen udbetalte kontanthjælp for perioden 1. februar til 12. februar, men fastholdt, at fremtidig økonomisk trang som følge af manglende fremmøde i aktivering ikke ville udløse hjælp. Borgeren udeblev fortsat fra aktivering, og en lægeattest af 29. marts vurderede hans maveproblemer som moderate og ikke arbejdshindrende.

Borgeren klagede til Det Sociale Nævn, som afgjorde, at han ikke var berettiget til løbende kontanthjælp, da han ikke opfyldte sin rådighedsforpligtelse ved at udeblive fra aktivering. Nævnet fandt dog, at han var berettiget til økonomisk hjælp efter Aktivloven § 81 for at sikre hans forsørgelse i påsken, da han befandt sig i en akut trangssituation.

Kommunen klagede herefter til Ankestyrelsen og anførte, at der efter de strammede rådighedsregler ikke burde være mulighed for at yde løbende forsørgelse efter Aktivloven § 81, da behovet udsprang af, at borgeren ikke ønskede at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Nævnet fastholdt sin afgørelse ved genvurderingen og henviste til, at hjælp til kost ikke var løbende forsørgelse, og at rådighedsforpligtelse ikke var en betingelse for hjælp efter Aktivloven § 81 i en akut situation.

Ankestyrelsen ændrede Det Sociale Nævns afgørelse og fandt, at nævnet ikke var berettiget til at pålægge kommunen at yde økonomisk hjælp efter Aktivloven § 81 til borgerens forsørgelse i påsken.

Begrundelse for afgørelsen

Ankestyrelsen lagde vægt på følgende:

• Udgiften til forsørgelse kunne ikke anses for en rimelig begrundet enkeltudgift i henhold til Aktivloven § 81.
• Borgerens behov for forsørgelse var en direkte konsekvens af, at han var udeblevet fra aktivering og ikke opfyldte sin rådighedsforpligtelse i henhold til Aktivloven § 25 og Aktivloven § 16 (som nævnet havde lagt til grund).
• Behovet for forsørgelse i weekender og helligdage afholdes normalt af den løbende kontanthjælp og var derfor ikke en uforudseelig udgift.
• Det falder uden for formålet med Aktivloven § 81 generelt at yde økonomisk hjælp i situationer, hvor en ansøger ikke ønsker at opfylde sin rådighedsforpligtelse.